Sider

tirsdag den 23. december 2014

Børnetøjsfabrikken

I weekenden havde jeg et helt døgn for mig selv.... Altså som i helt alene hjemme uden børn, uden mand. Det var så rart at komme igang ved maskinen igen efter min lidt for lange pause. Og endnu engang fik jeg bekræftet, hvor givende det er for mit overskuds niveau, bare at gøre det JEG har lyst til.

Jeg fik syet en hel del. Noget af det var dog ufærdige projekter der blot lige skulle have den sidste håndspålæggelse. 

Alt hvad jeg fik syet er til ungerne, kun én til knægten. Gæt selv hvilken :-)
Alt er pakket ind til julegaver, undtaget den lange kjole som var på idag i skolen.



Bukser i skønt glimmer isoli fra Stof og Stil. En lille rest er brugt til lommer.
Mønstret jeg har brugt er den nederste del af buksedragten Sally fra Stof 2000 
(Dog forlænget med 8 cm, da tøsen har meget lange ben)


Nederdel i noget skønt polyester agtigt stof som jeg har byttet mig til via Libbie
Har blot syet to firkanter sammen, sat elastik i taljen og et kantebånd forneden. 
Og ja, det er en tarvelig efterligning af Binemors model. Den var noget federe, men jeg havde kun en lille rest!


Mini Krea Raglan bluse.
Stoffet med svampe har jeg byttet mig til via Pia
Der var ikke helt nok, så det ene ærme og ryggen er af sort jersey.


T-shirt kjole. Den er altså ikke så klumpet i virkligheden. 
Den ser meget bred ud her, men det er den ikke. 
Mønstret er det samme som blusen med svampe, har blot forlænget den med 15 cm.
Stoffet er en rest fra tørklædet jeg vidste forleden. Købt hos Stofdepotet.


Igen en Mini Krea bluse med raglan ærmer. 
Stoffet med tigrene har jeg byttet mig til via Libbie.
Ærmerne er brunt jersey fra Stof og Stil.
Den eneste som er til knægten :-)


Kjolen, som ikke er blevet så god som jeg havde håbet. Jeg måtte skippe indlæggene i overdelen pga. tøsen mave, hun kunne ikke være i den. Så den er lidt deform, men den er accepteret af hende. Jeg har så stadig ikke lært det med lynlåse i ryggen, så det er pænt på både ret og vrang.
Stoffet er fra hhv. Stofdepotet (overdelen) og Stof 200 (skørtet + for).


Nederdel i kvart cirkel. 
Har brugt denne lille beregner fra Møgungen.
Stoffet har jeg igen byttet mig til via Libbie.
Har sat bredt elastik ind i linningen. 


  

mandag den 22. december 2014

Hvide stjerner og gult bånd

Jeg lover, at det her er det sidste tørklæde jeg viser jer. I hvert fald i noget tid :-)
Endnu en bestilling. Min veninde fra Tyskland mente, at hendes mand gerne ville give hende sådan et i julgave. 

  
Mørkelilla stof med store hvide stjerne. Neongult bånd. Jeg synes meget godt om denne kombi.

fredag den 19. december 2014

Tørklæde (igen)

Jeg har efterhånden syet nogle stykker af disse tubetørklæder med bånd på. De er nemme at sy, men ikke specielt billige i stof. 
Dette en bestilling, det eneste jeg har gjort at at sy stof og bånd sammen. Super fedt stof. Har forhandlet mig til at beholde den lille rest der blev til overs. Har allerede planlagt hvad det skal blive til :-) 


onsdag den 17. december 2014

Kuk kuk.....

Aktivitetsniveauet har ikke været højt, ikke ved symaskinen, ikke om aftenen efter ungerne er puttet, slet ikke på bloggen. Det eneste sted, hvor der er knald på, er på jobbet. Men hvem kender ikke det?
I november måned var noget af det eneste jeg fik kreeret vist disse to bluser. Ikke noget specielt eller noget krævene projekt på nogen måde. Én bluse til hver af ungerne. 



søndag den 30. november 2014

Intet nyt også alligevel...

Det føles som 1000 år siden jeg sidst har blogget, men så hurtig går tiden vist alligevel ikke. Jeg har ikke haft super meget overskud og har derfor heller ikke produceret det vilde. Jeg har ikke rigtig lavet noget "nyt", men jeg har fået (dvs. købt) ny computer. Den anden var efterhånden så ringe, at jeg ikke engang kunne blogge fra den (tror jeg havde fået downloade noget jeg ikke skulle).


Elias insisterende på, at jeg skulle tage et billede af ham med uglen. Børn er skøre men også skønne.

søndag den 9. november 2014

Tørklæde

Helt enkelt - et tubetørlæde med bånd. Nemt og hurtigt projekt.
Ville have linket til et jeg syede i sommers, som minder meget om dette, bare i andre farver. Min computer er helt vild underlig, måske er den hacket (jeg håber det ikke), så det kan jeg altså ikke få lov til.


lørdag den 25. oktober 2014

Syfabrikken

Ja, den kan man finde hjemme hos mig - syfabrikken. For tiden bliver det til en hel del toilettasker. Dels bestilte og dels bare for at sætte farver og mønstre sammen. Det er en holdholdsvis nemt og hurtig projekt. 



Billederne har jeg stadig udfordringer med at få taget så de ligner virkeligheden. Måske bliver jeg bedre efter i morgen, der skal jeg nemlig på 6 timers fotokursus. En gave som jeg fik at min kæreste til min fødselsdag. 

Stoffet med de brune hjerter er meget mere klar i farverne i virkeligeheden. Faktisk er jeg selv ret vild med denne kombination af mintgrøn pipingbåd og lynlås samt de brune hjerter.
Stoffet er noget jeg har byttet min hos Pia - blogland er så sejt :-)

lørdag den 18. oktober 2014

Toilettasker med grafisk look

Jeg elsker grafiske prints, så da jeg faldt over dette stof måtte jeg bare have lidt af det. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle bruge det til, men så fik jeg en idé. En toilettaske pimpet med pipingbånd. Syede én, som min veninde solgte, syede én til og én til, som hun også solgte. Dejligt når andre end mig selv synes mine "designs" er fede.
Jeg brugte Anjas fine DIY som inspiration. Har selv lavet én der minder om den, men ikke er helt den samme (find den her).

Jeg har syet en hel del makeuppunge den seneste tid ud fra min egen DIY. Jeg har vist jer virkelig mange, så denne gang vil jer skåne jer for billedespam, I må nøjes med de nye grafiske :-)



lørdag den 27. september 2014

Genganger

Ja, det er jo ikke fordi I ikke allerede har set, at jeg kan sy bluser. Har efterhånden syet en hel del.
Denne her er lavet af stofrester fra gemmeren, rigtig langt nede i gemmeren. Begge stoffer er velour og det med kamelerne er faktisk over 4 år gammelt.
Syede den en formiddag og den var i brug om eftermiddagen, hvor vi var på barselsbesøg hos Julle, som er blevet mor til 8 skønne hvalpe. Ungerne var klar til at tage tre med hjem hver.


torsdag den 25. september 2014

4 år og tablet ejer

Så blev "den lille" et år ældre. Og når man fylder 4 år, så skal man da have en tablet. Eller det behøver man overhovedet ikke efter min mening, men når hende på 7 år har sin egen, så skal ham på 4 også have sin egen. Så kan de vokse måske have deres for sig selv? For vi har nemlig ikke vores egen, men kun en fælles iPad.
Jeg lavede jo denne til tøsen, så jeg synes jo også at knægten skulle have én (selvom de ikke er gode til at bruge dem). 
Det tog godt nok sin tid med alle de farveskift og ikke mindst de tusind ender der skulle hæftes. det lykkes og jeg tror jeg er okay tilfreds med resultatet.





I gang med at alle enderne....



torsdag den 11. september 2014

Krible Krable

Min datter Emilie er ikke den store sportsudøver og bliver det formentlig aldrig. Til gengæld har hun arvet sin mors interesse for kreative ting, så derfor har vi i år meldt hende til billedeskole. To timer hver mandag eftermiddag. I den forbindelse blev vi inviteret til workshop. Der var flere forskellige at vælge mellem, Emilie valgte Krible Krable workshoppen. To timer med kreativitet og hygge helt gratis :-)
Vi lavede insekter. Emilie lavede en sommerfugl og jeg en myre. Det var ret skægt og vi hyggede os begge to. Og faktisk lærte jeg noget. Man kan nemlig lave en slags hurtig papmache ud af krøllet avispapir og malertape. Så maler man bare på tapen. Mega smart.



mandag den 8. september 2014

Hvad man ikke kan bruge rester til

Jeg sparer altid på mit stof når jeg klipper. Der skal ikke gå noget til spilde, men ofte står jeg så med en rest, som er for lille til en helt stykke tøj, men for stor til at smide ud. Så er det godt at man kan sy børnetøj. 
Disse to bluser  er lavet ud af rester. Hvis jeg selv skal sige det er de faktisk blevet ret fede.


Vil du bytte?
Jeg tænker, at det kunne være skægt hvis nogle havde lyst til at bytte rester. Selvom stoffet er super fint, så tænker jeg alligevel at 4-5 bluser er lige rigeligt i samme print.
Hvis du gerne vil bytte, så sig til, så kan vi evt. udvekslet billeder og mål og finde ud af en byttehandel. 

søndag den 7. september 2014

Vinder af fotobogen blev...

Kommentar nr. 5, som er Helena med denne blog. Helena send min din email, så sender jeg dig din præmie. 
Tillykke til dig. Håber du bliver glad for din fotobog.

Jeg trækker en ny vinder hvis ikke jeg har hørt fra dig inden 48 timer.

tirsdag den 2. september 2014

Sorte sager

I weekenden fandt jeg sy-grejet frem. Det har ikke været meget fremme siden før sommerferien. For noget tid siden købte jeg noget rigtig lækkert sort stof hos Stofdepotet. Da jeg købte det var det med tanke på bukser til knægten, men der var lige en rest, som blev til en simpel nederdel til tøsen.
Stoffet ser måske ikke helt sort ud på billederne (jeg er så ringe til at tage gode billeder), men det er det. Helt sort, blødt og dejlig tyk kvalitet. Det er vist nok bomuld.


Bukserne var jeg egentlig ret vilde med da jeg lige havde syet dem, men når jeg sidder og kigger på billederne minder de mig mere og mere om arbejdsbukser. Anyway, mon ikke de ligner almindelige bukser når de kommer på knægten? Jeg håber det.
Jeg har lavet lommer hen over sidesømmene. Er du lidt i tvivl om hvordan man laver sådanne lommer, så kan du benytte denne DIY.


lørdag den 30. august 2014

Endnu et monster

Ville bare lige vise jer et monster mere. Opskriften er fra "Lutter Løkker". 


onsdag den 27. august 2014

Redesign

Det er så moderne, at genbruge. Og jeg synes det er helt fantastisk, jeg er bare ikke ret god til den slags selv. Men da jeg lave en oprydningsrunde i mit skab den anden dag, så fandt jeg en skjorte-sag som jeg tænkte jeg kunne redesigne til noget børnetøj.
Hurtigt projekt tænkte jeg. Men det var det så ikke. Det er jo faktisk ret besværligt. Klippe op, stryge, placere mønster, regne her og der, klippe ud og sy. 
Det endte i hvert fald sådan her. Jeg er okay tilfreds, dog blev den lidt kort, jeg må have regnet lidt forkert, for forsiden var ca. 5 cm længere end bagsiden og derfor måtte jeg lige give den et lille skråbånd foran. Skråbåndet som jeg selv lavede for noget tid siden.
Jeg tror Emilie var tilfreds med den, hun tog den i hvert på næste morgen.

Den ser skæv ud, men tror bare den er lidt bred og derfor drejer på hende.

Før

søndag den 24. august 2014

Tablet cover

Min datter fylder 7 år i morgen. Hun er blevet fejret både i dag og i går. Dels af pigerne fra klassen (11 tøser) og dels af familien. 
Vi forældre gav hende en tablet, ikke en iPad, men en Acer tablet. Jeg har hæklet dette etui til tabletten, og det var egentlig ret heldigt at det passede, for jeg startede på det inden vi havde købt tabletten. Selvfølgelig kendte jeg målene, men det kan være svært alligevel.
Jeg har brugt denne side som inspiration.

Jeg er ikke helt tilfreds med placeringerne af alle farveskiftene, det kan være ret svært at centrere rækkerne ens synes jeg. De er acceptable.


tirsdag den 19. august 2014

Monster

Jeg har lige haft fødselsdag og snart har min datter Emilie fødselsdag. For tiden hækler jeg en del, og da jeg havde ønsket mig hæklebogen "Lutter Løkker" og fik den, måtte jeg lige afprøve en opskrift. 
Det blev til dette monster. Tror Emilie skal have den i gave. Når man fylder 7 år er det skønt at pakke gaver op :-)


Må hellere lave én til lillebror også. Han har faktisk også snart fødselsdag.

lørdag den 16. august 2014

Mærker til mor

Så kan jeg bare komme igang med at sy (eller hækle). For jeg har nemlig lige fået små 300 Stjernefrø mærker ind ad døren. De farvede er bestilt hos Scannex.dk og de andre er bestilt via Etsy.com
Det er ikke første gang jeg bestiller symærker disse steder, men de hvide har jeg ikke haft før. Glæder mig til at bruge dem.


mandag den 11. august 2014

Ugler går neon

Jeg har noget med ugler, og det tror jeg da vist ikke lige jeg er den eneste der har. Denne gang blev det til et etui til en iPhone. Min veninde spurgte om ikke jeg ville sy sådan ét til hendes nye mobil. Og der var da ikke noget jeg hellere ville, specielt ikke fordi rammerne var ret fri. Noget med grønt, sort eller blåt. Også var det lige jeg faldt over denne rest med grønne og sorte ugler. 
Etuiet er på vej med posten og jeg håber hun bliver glad for det.


Binemor har lavet den fine DIY som jeg har brugt.
                                    Forsiden                                                             Bagsiden       

søndag den 10. august 2014

Haremsbukser til tøsen

Forleden dag havde jeg gravet mine mønstret haremsbukser frem fra skabet og jeg mener gravet. Jeg har ikke haft dem på i 4 år. Emilie så dem og spurgte: "Mor kan du ikke sy sådan nogle til mig?" 
Så gik min søgning i nettet igang. En mønster ville være godt, free style er ikke min stærke side. Så fandt jeg den her DIY og gav den et forsøg. Målene måtte jeg selvfølgelig ændre, da Emilie kun er 6 år (snart 7).
Jeg har længe gerne villet prøve at sy en smock linning og det fik jeg så mulighed for på disse bukser. Den blev godt nok lige det strammeste (det kan man godt se på modellen, men det går). Jeg brugte denne tutorial.
Emilie er ret tilfreds med bukserne og jeg tænker at det ikke er det sidste par jeg har syet. Måske jeg skulle sy nogle nye til mig selv? Jeg har et par i sort satin som er ret så slidte. De er flittigt brugt under begge mine graviditeter. Der er smock linning perfekt :-)



Nåh ja, så fik jeg lige syet et tubetørklæde (til tøsen) af stofresten fra bukserne. Nok det hurtigste projekt ever. 15 min.


  
Lidt fakta - Haremsbukser str. 6-7 år:
Stofstykket klippede jeg i målene 1 x 1 meter
Hullet til livet klippede jeg på 38 cm (altså gange 2). det kunne nok godt have været lidt større, det vil jeg i hvert fald anbefale til en smock linning. 
Hullerne til benene klippede jeg ca. 40 cm i omkreds.

Stoffet er købt i Rema 1000 for omkring et år siden. 

torsdag den 7. august 2014

Twist med striber

Jeg ved ikke hvorfor, men det har faktisk været lidt svært for mig at komme i gang med at sy igen efter ferien. Jeg havde pakket de fleste sager væk, så det der med at skulle finde dem frem og gå igang tog lidt tid. 

Det var ikke helt uden problemer at disse to stykker tøj kom til verdenen. Min overlocker synes ikke at den ville skære i 3 og 4 lag stof på en gang, måske nogle af jer ved om det er fordi kniven trænger til udskiftning eller det er normalt for en overlocker i den billige ende af prisskalaen. 

Begge dele er syet af disse rester - "Jeg skulle jo bare lige". Og det twistede skirt er vist en ommer. Det blev alt for lille, som i meget for lille. Emilie synes det var fint, hvilket overraskede mig lidt. Mon hun bliver én af de der piger i alt for lidt tøj når hun bliver teen-ager? I hope not. 

Jeg har brugt denne DIY til nederdelen, men jeg tror man skal lægge en del flere centimeter til på hoftemålet når man syr til børn :-)

Mønstre til blusen, som er meget nem, er mit eget. Denne bluse er syet efter det samme mønster og jeg kommer til at lave flere tror jeg. 

Anyway - nu er jeg igang efter ferien og det er skønt.


mandag den 4. august 2014

Papir af kork

Så har man set det med. Papir lavet af kork. Jeg synes det er ret fiks og dekorativt.
For 6 kroner og 90 øre kan man købe et stykke korkpapir i Søstrene Grene. Det gjorde jeg i lørdags (da jeg var HELT alene hjemme) også fiksede jeg lige to dåser. Jeg trængte til noget nyt at se på på skrivebordet. 


søndag den 3. august 2014

Flere hæklede ugler....

Den lilla- røde- sorte- og hvidstribede ugle har været hele to gange i vaskemaskinen også kom makrellen af!! De kan altså godt tåle vask, men de skal tørre længe.

Jeg er ret begejstret for sammensætningen af den grå ugle. Jeg fandt det øverste af uglen (de mørke ører) i hæklekurven og der var ikke mere af denne farve garn tilbage. Synes det fungere ret godt med farverne ikke mindst det malerede stykke.
Nu tror jeg lige jeg holder en ugle pause og finder symaskinen frem igen.

I morgen starter jeg på arbejde igen efter en god ferie.





fredag den 1. august 2014

Uglestriber



Som så mange andre har jeg været på ferie. Snart er min ferie ved at være ved ende, men først skal jeg nyde de to kommende døgn. Jeg er nemlig HELT alene hjemme, ja altså lige bortset fra hunden og de to katte. Børnene og deres far er taget på kanotur sammen med 21 andre raske børn og mænd. En tur kun for mænd og deres børn. Hold da op, jeg skal nyde det.

Denne hæklede ugle er jo slet ikke noget nyt, men blot et lille ferieprojekt, som var nemt at sidde med om aftenen i sommerhuset. Farverne er petroliumsblå og karrygul købt i Søstrene Grene. Jeg måtte bare prøve denne farvekombination. 
Jeg er faktisk også blevet færdig med én anden ugle (som har været 6 måneder eller mere undervejs), men da knægten lige valgte at smøre makrel i tomat på den, er jeg lige ved at eksperimentere med pletfjerner og vask. 

Opskriften på uglen er helt gratis og du finder den hos Cecilie med bloggen hvadbiertænker.

tirsdag den 22. juli 2014

Opfølgning....

Jeg har sommerferie og vejret, det kan jeg på ingen måde klage over. Nogen synes det er for varmt, jeg synes det er skønt :-)

Jeg har ikke rigtig fået produceret noget, vejret har været for godt, men jeg har lige lidt som jeg tidligere har lovet at vise.

I lørdags (19. juli) var jeg til min kusines bryllup. Jeg havde købt en kjole, som viste sig at blive produceret i Kina (hjemmesiden var på dansk) og da den ankom, var den for stor, og kunne ikke byttes (ja, den returret man har i Europa gælder ikke udenfor EU). Så jeg måtte selv igang med tilretning, men jeg synes resultatet blev fint. Kjolen synes jeg er helt fantastisk flot, meget enkelt og klassisk i farverne. 
Det er sjældent jeg viser billeder af mig selv, men her er jeg så i kjolen.



(Min søster er hende til venstre)

For noget tid siden viste jeg denne kjole som jeg havde syet til Emilie (min datter). Man kunne ikke se den ret godt, men her er den uden model.
Det var i øvrigt den kjole, som jeg brugte dette hjemmelavede skråbånd til. 




torsdag den 17. juli 2014

Kort til bryllup

På lørdag skal min kusine giftes. Desværre en kusine jeg ikke ser ret ofte, men jeg glæder mig alligevel til brylluppet. Jeg har købt en rigtig flot kjole, håber jeg kan vise jer et billede af den efter festen. Jeg bestilte den på nettet, og det endte med at blive til af en opgave for mig, for jeg havde ikke lige helt sat mig ind i mine rettigheder til at bytte. Den var nemlig for stor. Så jeg måtte selv i gang med opsprætter og indsyning, men jeg tror det er endt godt. Jeg får at se lørdag.
Jeg har lavet et kort til gaven. Den eneste jeg har brugt er en sort tusch og et lyseblåt stykke karton.
Idéen til tegningen er fundet på Pinterest. 


mandag den 14. juli 2014

"Lane Raglan" til mig

Kom hjem fra festival i går. Sammen med to andre tøser havde jeg min debut på Vig festival torsdag til lørdag. Vi var så heldige med vejret, selvom det desværre begyndte at regne inden D:A:D gik på lørdag aften. Nogle skønne dage, hvor min falmende kulør (fra Tyrkiet) lige blev frisket op igen. Fedt - især når der står et bryllup på dagsordenen på lørdag.

Anyway, det jeg egentlig ville vise jer var denne Lane Raglan bluse som jeg har syet. Blev inspireret af Maria og måtte bare afprøve mønstret som man kan købe her.


(Hvis man køber mønstre, er det ret stort i størrelsen. Jeg er normal en str. L, men dette er kun en M. Desuden måtte jeg forkorte halsribben en del. Blot et tip.)

Mine unger er i dag blevet hentet af min mor og far. De skal på ferie hos mormor og morfar i Jylland. Så ud over arbejdet er der dømt hygge og lave-hvad-man-vil i denne uge. Fedt ik´? 

tirsdag den 8. juli 2014

Tadaaa..... En kjole efter ønske.

Jeg købte jo det her UPS stof. UPS som i det var ikke det jeg gik efter, men det hoppede ned i posen.
To af stofferne er allerede helt brugt op, ingen rester tilbage, eller det vil sige, der var jo en rest, som jeg lavede til det her men udover det,  er der ikke noget tilbage.
Stoffet med de små blomster skulle bare blive til en sommerkjole, og hvordan den skulle se ud, havde jeg lige i hovedet. Resultatet blev nogenlunde som jeg havde tænkt mig. Tror Emilie er tilfreds. Hun spurgte i hvert fald dagen efter hun havde haft den på, hvor kjolen var. Til vask. Den var møg beskidt. Måske jeg skulle sy én mere?


Modellen vil så absolut ikke tages billeder af, så de blev herefter. Det er faktisk lidt svært at se kjolen. 

Hvad det andet stof er blevet til må I lige vente med at se.

mandag den 7. juli 2014

Drengeshorts

Som mange af jer har, har jeg ikke tilmeldt mig Boy Month som Frk. Turkis er kvinden bag. Jeg fik heller aldrig meldt mig til "To do Ta da" hos Christina. Hvorfor jeg er så sløv, det ved jeg ikke. Jeg tror bare at jeg ikke lige har haft overskud til at have presset på mine skuldre, hvis nu jeg ikke skulle få lavet noget. Men næste år, så melder jeg mig sgu til begge dele og mere til.

Ikke desto mindre, så jeg har fået syet et par forholdvis simple shorts til Elias. Der er mintgrøn pipingbånd i sidesømmene. Stikninger langs skridtsømmene og sidesømmene. Ellers er der bare elastik i taljen og en enkelt stikning ved benoplægningen. 
Stoffet er noget blødt denim med lidt glans (desværre krøller det ad pommeren til i vask). Det er købt hos Stofdepotet.


Ingen er mine børn er vilde med at stille op til fotoshoots, men man kan tit lokke dem med en karamel eller andet sødt. Det gjorde jeg på billede herover. Ikke særlig pædagogisk, men det vikrer :-)


Shorts'ene som jeg viste her ses her i aktion. Elias har desværre allerede (i en alder af 3½ år) fået en mening om hvilket tøj han skal have på. Og de her short ville han ikke have på, men når nu Mor kun havde pakket hade-shorts'ene på turen over til Mormor og Morfar, så var der ikke så meget at gøre :-) (1-0 til Mor). Jeg synes selv han er SÅ fin i dem. (Blusen har jeg i øvrigt også syet, og den har han intet imod.)

onsdag den 2. juli 2014

Hjemmelavet skråbånd

Jeg har forsøgt mig ud i skråbåndets kunst. Dvs. jeg har lavet mit eget skråbånd af en rest stof. Måske ikke det mest optimale at lave det af en rest, da man så skal sy ret mange små stykker stof sammen.
Ikke desto mindre synes jeg det er blevet ganske okay. Snart får I at se hvad det bl.a. skal bruges til. 


tirsdag den 1. juli 2014

Sovepose vol. 3


Én pædagog i min søns børnehave spurgte mig en dag om jeg ville sy noget til hende. 
Jeg svarede: "Det kommer an på hvad det er?" 
Hun svarede: "En pose til min telefon, den behøver ikke passe i mål eller noget og det må gerne være noget grimt stof!" 
Hun havde én i forvejen, som trængte til en udskiftning og sådan én model ville hun gerne have igen, så derfor er det med denne elastiklukning også sådan en dims jeg ikke lige husker hvad hedder, som man strammer sammen om elastikken (sådan én havde jeg ikke lige, så derfor er den ikke én på billedet).
Den første jeg syede blev, trods udvidelse af søm, lige snæver nok (den med pingvinerne). Så jeg syede endnu én (den grønne og hvide). Den blev muligvis lidt kort, eller det vil sige, jeg ved det endnu ikke, da jeg ikke har fået den afleveret, men er i hvert fald for kort til en iPhone 4 (mener hendes er en 3'er). Synes det ville være pinligt at komme med endnu én, der var for lille, så derfor syede jeg endnu én, og den er i hvert fald stor nok (den lilla).
Dejligt at man kan hjælpe nogle, der ikke kender andre der kan sy (det sagde hun) :-)

lørdag den 28. juni 2014

Til alle sy-nørder

I går alt for sent om aftenen kom jeg til at se programmet "Sewing Bee". Det er et engelsk program, som denne blogger gjorde mig opmærksom på findes.
Det er en konkurrence der minder meget om "Det store bagedyst" det handler blot om syopgaver i stedet for at bage kager. Jeg kan helt klar anbefale at se det, jeg skal i hvert fald se flere afsnit end det ene jeg allerede har set. 




Du kan se afsnittene her men du kan også finde dem på You Tube.

Hvis du selv er interesseret i at være med i en dansk udgave af dette program, så søger TV2 Fri pt. ansøgere. Du skal søge inden 14. juli 2014 og du kan ansøge om at være med HER.

For en god ordens skyld, så er dette er ikke et sponsoreret indlæg.