Sider

søndag den 27. december 2015

En aften alene....

Ingen børn, ingen mand, bare katten, "hækletøjet" og mig på sofaen. 
Meget afstressende - lige hvad jeg behøver.



mandag den 21. december 2015

Sweatshirt til knægten

Er netop blevet færdig med denne sweatshirt. Synes den er blevet ret sej. Håber den er mindst ligeså sej på drengen som på bøjlen.
På ærmerne er der imiteret læder. Købt i Stof og Stil, ligesom både rib og isoli også er det.



søndag den 13. december 2015

Plads til dullegrejet

Jeps, så har jeg rigeligt plads til makeup, hårnåle og hvad man ellers kan finde på at bruge en makeuptaske til.
Jeg har faktisk syet en del den seneste uge. Skønt. Udover disse har jeg også fået syet et pudebetræk og et hyndebetræk til vores bænk i bryggerset. Det må jeg lige vise en anden dag, det er ikke så nemt at tage billeder i mærke, det ses måske også på disse billeder :-/

Hvis du skulle være interesseret i én af dem, så er de til salg.

'


fredag den 4. december 2015

Guld, rester og et ønske

Sidste weekend var super. Fik endelig tid og lyst til at sætte mig ned, samle idéer og tanker og få trykket på pedalen til både overlocker og symaskine. 





Jeg fik syet leggings i guldstof og havde også en idé til julekjolen til min tøs. Men men men, Emilie havde lige en anden kjole i tankerne, så hun tegnede lige sit outfit til juleaften. Dejligt med en kreativ pige. Så ud med min kjole og ind med Emilies. Den er jo super enkel, så mon ikke det kan lykkes mig at sy et tilfredsstillende resultat. Vi får se. 




Efter tøsens ønske fik jeg i sidste weekend også syet en nederdel af en rest stof fra sengetøjet jeg syede for ganske nyligt. 
Lad mig bare sige det sådan her, leggings'ene er noget mere populære, selvom nederdelen var bestilt og leggings'ene ikke var. 

torsdag den 26. november 2015

Stearinkunst med børn

Som barn dryppede jeg tit stearin, husker også at jeg sammen med min farmor omstøbte små stearinstumper til nye lys.
I weekenden lavede jeg og min to skønne unger stearinkunst. Atlså vi dryppede bare stearinlys ned i koldt vand i et glas. Det er et nemt og overskueligt projekt, hvor man hurtig kan skabe resultater. Vi fik da i hvert fald kreeret en hel del. 
Men en lille snor i kan man jo hænge dem i vinduet, på juletræet, måske på en gave. Man kan jo også forære dem væk som en gave. Uanede muligheder :-) 




Bagsiden (eller den side man kigger på, når man laver dem) er knap så pæn. Jeg har leget med idéen at lime dem sammen to og to. 

lørdag den 21. november 2015

Juniorsengetøj

Er langt om længe kommet i gang med at sy en lille bitte smule igen. Overskud og energi er ikke det der fylder mest hos mig for tiden. 
Havde lovet min mor, at sy dette sæt. Det er en gave fra mine forældre til min kusines nyfødte datter.

torsdag den 22. oktober 2015

To til knægten og noget om nåle i en overlocker....

Min overlocker er igen i stykker, eller det vil sige, jeg har igen kørt ind i nåle og det bliver man straffet hårdt for. Nye knive, både over og underkniv. Tror det er tredje gang i år jeg laver det nummer. Det er pænt dumt, ikke alene fordi knivene ikke er billige, men også fordi at de sjældent er på lager hos min lokale symaskine pusher.
Nåh, men inden jeg kørte knivene i smadder fik jeg syet disse to bluser til Elias. 
Som altid er mønstret fra MiniKrea. Stoffet er fra Stof og Stil. 





søndag den 11. oktober 2015

Kjolemix

Endelig fik jeg syet mit kjolemix færdigt. Den har hængt ret længe, næsten færdig, manglede bare lige halsrib, men jeg havde ikke lige den farve, og har erfaret fra tidligere at isoli ikke giver sig tilstrækkeligt til at kunne fungere som halsrib. 

Jeg har kombineret to mønstre. MiniKreas T-shirt 50220 og "Merida" fra Homemade (Stof 2000). 




Fandt et strygemærke i gemmeren, som kom i nakken. 

søndag den 4. oktober 2015

Pletskud

For laaaang tid siden så jeg flere pletskudspuder på nettet (vist også på blogs). Jeg gik i gang med at hækle rundt og rundt og rundt så meget rundt at jeg til sidst havde en cirkel på 42 cm i diameter. Så gik der laaaang tid inden jeg fik købt en monteringspude og noget møbelstof til bagsiden. Og der gik endnu længere tid inden jeg fik syet puden sammen. 
Men nu er den endelig færdig. Resultatet, det er jeg okay tilfreds med. 


Tricket for at få puden rund og ikke kantet, er at man placerer udtagningerne forskellige steder på hver omgang. 

mandag den 28. september 2015

Tip til nem aktivitet

Har du børn der kan li' at tegne eller mangler I en lille gave til bedsteforældrene, så kan I måske bruge dette lille tip.
Lav jeres evne magneter. Vi var et smut ude og shoppe og faldt over "lav selv magneter" i Tiger. 


onsdag den 23. september 2015

Kjolen (den jeg lovede et billede af for 3 måneder siden!)

Nu er det jo så lidt over 3 måneder siden at jeg blev gift og som nogle af jer måske husker, så havde jeg lidt en udfordring med at finde den rigtige kjole. Blot en uge før dagen fandt jeg min kjole og jeg var så glad for at det netop blev denne.
Jeg har aldrig fået vist den, det lovede jeg jo, så her kommer lige et par billeder af mig, kjolen og min mand :-)


Jeg ved ikke lige hvorfor jeg står med krydsede ben.
Billederne er taget af en privat fotograf (en mand). 
En kvinde havde nok lige set det med kjolen i græsset 
og mine krydsede ben, men det er charmen med privat billeder.


tirsdag den 22. september 2015

Kjole i cirkusstof

Det er efterhånden noget tid siden at denne kjole blev færdig, men tror ikke jeg har fået vist den. Nåede ikke at tage billeder af den, for den blev taget i brug med det sammen. Nu fandt jeg den så krøllet sammen inde i bunden af skabet, og tænkte at den lige skulle vises frem. 

Mønstret er egentlig bare en t-shirt fra Mini Krea, hvor jeg har sat et skørt i bunden. Ærmerne ønskede damen skulle være halve (lige over albuen), så det blev de. Jeg kunne lige præcis nøjes med en meter af stoffet, og det var heldigt, for jeg havde ikke købt mere. Det var pænt dyrt synes jeg, 189 kr. for én meter (Stof 2000).




mandag den 7. september 2015

1.59 i gennemsnit

Status på mit tæppe er nu 35 lapper.
Har regnet ud at jeg siden min fødselsdag, hvor jeg fik kittet til tæppet, har hæklet 1.59 lapper om dagen. Jo jo, det hækler sig stille og roligt frem mod 108....


søndag den 6. september 2015

Drengebluser

Sommeren er forbi (desværre) også er det snart tid til bluser med langeærmer. Nåede netop lige at få disse to færdige i augustmåned.
Det er til min knægt, der snart fylder 5 år. 
Mønstret har jeg brugt mange gange før, det er nemlig Mini Kreas bluse med raglan ærmer. 
Stoffet er fra henholdsvis Stof og Stil og Stof 2000. Det er vist kun stoffet med de grønne striber der er fra Stof 2000. 



søndag den 30. august 2015

Tre gange træ

Det er ikke super kreativitetsenergi der der er hos mig for tiden. Jeg synes sgu hverdagene er ret skemalagte og weekenderne er desværre også fyldt helt op med planer. Nåh, men nok brok herfra.

I dag har jeg haft tid, lyst og energi til at kreerer lidt. Jeg har bl.a. fået syet to puder og et penalhus.

Stoffet er købt i Ikea for en slik. Af blot en meter fik jeg 2 pudebetræk og 1 penalhus.
Jeg er ret vild med stoffet. 



lørdag den 22. august 2015

Hvor dum kan man være?

Tilsyneladende pæn dum.
Sidste lørdag fyldte jeg år og fik (som ønsket) et kit til "yndlingstæppet" fra Yarnfreak.
Der skal hækles 108 lapper så jeg gik i krig med det samme. Undrer mig forholdsvis hurtigt over, hvorfor tre af lapperne er større end de andre. Tænkte at jeg måske havde hæklet lidt løsere i starten. Efter 14 lapper undrer jeg mig stadig og kommer så til at tælle hullerne i hjørnerne. Dum som jeg er lagde jeg hurtigt opskriften væk, men skulle måske lige have læst på antal omgange inden. 11 lapper skal nu udvides med en ekstra omgang. Dumt, men alligevel meget godt at opdage det nu og ikke efter 108 lapper....

onsdag den 12. august 2015

Du har sikkert set dem før... Blæksprutterne

Men nok ikke lige præcis disse to.
Det er ikke helt første gang jeg hækler blæksprutter, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg har hang til sort krop og farvede ben. 
Kender du ikke opskriften allerede, så kan du finde den her.
Nu ligger de klar, klar til hvem ved jeg ikke, men det er en fin lille barselsgave at have liggende i skabet.




tirsdag den 11. august 2015

Et lille tip hvis du mangler lidt billig kunst

Forleden dag faldt jeg over Stof og Stils katalog "Bolig 2015". Der var to ret fede illutrationer i kataloget. Så inden kataloget røg i genbrugspapirbunken klippede jeg lige siderne ud og rammede dem ind i meget billige rammer fra Ikea. Især billedet med ræven er jeg ret begejstret for.
Bare et lille tip hvis du har kataloget liggende.


lørdag den 8. august 2015

Foxy ræv og noget om en mand der hækler

Skulle over Storebælt i bil (som passager) og fik lyst til at hækle. For kort tid siden fik jeg kendskab til Mikkel med bloggen Unkel. Total cool fyr, der hækler og endda laver sine egne opskrifter. Han har netop udgivet engratis opskrift på "Fred the Fox", som jeg har forsøgt kræfter med.
Jeg havde noget garn liggende i rødbrun, og den synes jeg egentlig var meget god til en ræv, havde nemlig ikke lige orange. 

Min ræv er hæklet med nål 4, men da jeg ikke havde nok garn, måtte jeg hækle halen med en nål 3 og lave lidt om i opskriften. (Er du interesseret i at vide hvad jeg har lavet om, så sig til.) 
Det tog forbavsende kort tid for mig at lave ræven, brugte blot et par dage.
Jeg synes den er ret sød.


tirsdag den 28. juli 2015

Den gule Evigglad

Har tidligere syet puder som ugler, aber og pingviner. Nu også en mariehøne, ganske vist en gul én. 

Iselin på 3 år skal af med sin sut og det eneste hun ønsker sig er en gul mariehøne. Mor Astrid kunne ikke finde én i butikkerne, så derfor ringede hun til mig. Skønt at kunne hjælpe med sådan en opgave.

Jeg håber puden falder i god jord.

Jeg er selv tilfreds med resultatet, dog vil jeg overveje måske at bruge strygestof som prikker hvis jeg skal sy flere, og det er ikke utænkeligt :-)
 



Fra tegning til resultat (inden fyld og sammensyning)

lørdag den 25. juli 2015

Nederdele til både små og store




Nederdele er så skønne at have på og de er nemme at sy.
Jeg har syet noget til mig selv og det sker sjældent. Jeg syr ikke ret tit til mig selv, for jeg har altid en forventning inden jeg jeg går igang om hvordan det skal blive og det ender desværre sjældent med at min forventning bliver opfyldt. Det er desværre også tilfældet med denne nederdel. Stoffet poser lidt, nederdelen har en høj talje, så jeg føler mig lidt tyk i den. Jeg fandt inspiration til nederdelen på Pinterest. Jeg måtte lave en slids, men kan vist lige ane den, for jeg havde fået syet den lige stram nok til at den var rar at gå i. Om jeg kommer til at bruge den? Jeg tvivler. 

Nederdelen med kattene er ikke til mig selv, men til min snart 8 årig datter. Meget nemt. En helsol med rib i toppen og oplægning for neden. Man kan også vælge et skråbånd. Et sort et kunne have været flot. Jeg har dog bare erfaring med at de der færdiglavet skråband man køber ofte mister farven ret hurtigt i vask også er de ikke pæne, derfor valgte jeg en helt almindelig oplægning.
Jeg har brug møgungen til at regne ud hvor stor nederdelen skulle være. Så nemt. 

søndag den 12. juli 2015

Det kan man da kalde en sommerkjole....

...i hvert fald ud fra stoffet at bedømme. Det er både flamingoer, frugter og blomster på. Kunne ikke stå for printet i Stof 2000 hvor det endda var sat ned til halv pris. 
Kjolen er en str. 8 år,og går Emilie til ca. midt på skinnebenene (altså når vi taler om længden.) 
Hun har ikke vist den store interesse for den, det har hun til gengæld på den meget simple nederdel. Jeg syede én til mig selv, også spurgte jeg hende om hun ville have en magen til. Det ville hun gerne.
Så blev det også lige til et par shorts til Elias. Vi rejser til Mallorca tirsdag, så der skal vi jo bruge lidt tøj, men kun lidt, for der er 32-36 grader dernede lige nu :-) Godt man kan lide varme.





fredag den 10. juli 2015

Drengetøj og noget om en over-locker

Da jeg overvejede at investere i en over-locker var jeg meget i tvivl om det var pengene værd og ikke mindst om jeg ville få den brugt. I dag er jeg så glad for at jeg købte én. 
Det er så meget hurtigere og nemmere især nå man syr i jersey og sømmene bliver virkelig flotte både udvendigt og indvendigt. 
Før hadede jeg at sy hals-rib på, idag er det en fest :-)

De seneste par aften er brugt ved over-lockeren og lidt ved symaskinen og her er hvad det er blevet til. 

Alle sammen til min søn Elias.







mandag den 6. juli 2015

Sommertøj - Shorts

Jeg er ret begejstret for det her stof. Synes det er ret sommer-agtigt. Passer lige til en tur i syden sol. Heldigt at vi lige rejser ned til denne om en uge :-)

Stoffet er mintgrønt med hvide palmer købt i Stof 2000.


Her er der lige et nærbillede af stoffet. Det er ikke altid helt nemt at afbillede metervarer i deres oprindelig farver. Slet ikke faktisk.




søndag den 5. juli 2015

Toilettaske/makeuppung

Jeg har fuld gang i min maskine når aftenen falder på. Vejret er jo alt for godt til at sy i i dagtimerne, 
Den her syede jeg i juni måned som en gave til min veninde. Jeg synes selv det er noget ret fint stof.


fredag den 3. juli 2015

Mere (sommer)tøj

Okay, måske er den langærmet bluse ikke lige det man betragter som sommertøj, men den kan vel bruges en sommeraften hvor solen er ved at gå ned :-)

Shortsene er faktisk til min datter, selvom de er lidt drenge-agtige, men hun har selv bestilt sådan et par.

Jeg har fortsat en masse lækkert stof ligende i min bunke, og idéer har jeg også masser af, det der kniber er tiden. Det kender vi vist alle.