Sider

Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

torsdag den 20. marts 2014

Strikkeprojekt (stadig på begynderstadiet)

Indlæg er ikke dem jeg har flest af for tiden. Om aftenen har jeg bare sådan en ustyrlig trang til at hoppe i sofaen, nogengange med hækleriet eller strikketøjet andre gange bare for at lave ingenting og se hvad der nu er i TV'et.
Pt. er jeg dog igang med både hæklerier og strikketøj. Jeg havde en rest naturuld, ja faktisk næsten tre nøgler, så jeg besluttede at gå i gang med en opskrift fra hæftet "Børnestrikket" af Sys Fredens. 
Nu er jeg så løbet tør for den mørkebrune farve og den er i restordre i den nærliggende garnbutik, så jeg må vente til næste uge med at strikke videre. Øv.


   
    Min første strikket bluse med raglanærmer. Det er en smart og flot både at samle blusen på.


onsdag den 13. marts 2013

Her er den så....

Her er den så, den færdige sweater. 
Jeg synes det er gået over al forventning. Den er en anelse til den store side, men det må sådan én gerne være synes jeg. Jeg er blevet lidt klogere på at strikke og jeg har fået blod på tanden. Jeg har fundet adskillige projekter jeg skal i gang med. Garn, pinde og opskrift er bestilt til næste bluse. 


Jeg er ikke fotogen, så fokuser på sweateren.

torsdag den 21. februar 2013

Strikkeprojektet

Det går godt med mit strikkeprojekt, meget bedre end jeg ville ha' troet inden jeg gik igang. Nu er jeg så heller ikke kommet til at skulle strikke i mønster endnu, og der forestiller jeg mig, at jeg nok skal møde lidt udfordringer. 
Min største udfordring indtil nu har været at skulle strikke ærmerne. Jeg prøvede meget kort tid strømpepinde, men jeg synes der var lige lovlig mange pinde, der var i vejen. Så fik jeg heldigvis et tip i dette indlæg om magic-loop teknikken og den fungerer rigtig godt for mig. 

Så langt er jeg kommet:

Ærmet til venstre sal lige strikkes lidt længere og så skal jeg ellers til at samle værket og strikke mønster.

Det endelig resultat skulle gerne komme til at ligne denne:


mandag den 4. februar 2013

Måske er jeg lidt for selvsikker.....

Så lykkes det endelig at få mit strikkeprojekt No. 1 færdigt. Jeg mener HELT færdigt. Det har ligget længe bare og ventet på at blive syet sammen.

En babyvest i Alpaca. Opskriften har jeg fundet hos Farmorfabrikken. En helt fantastisk blog.
Vesten er dejlig blød, men jeg skulle nok have fulgt anvisningen på opskriften mht. garntype. Så blev jeg så meget klogere på strik. 



Jeg har vist meget at lære endnu hvad strik angår, og derfor er det måske også ret så vildt, at jeg har købt ind til at strikke denne utrolig skønne sweater. 


Jeg forelskede mig ved første øjekast i den på messen i weekenden. Overvejede kun i 5 min. før jeg havde købt garn og opskrift. (Pinde mangler jeg stadig!)
Ja, måske er jeg lige lovlig selvsikker, men jeg håber at jeg kan få lidt hjælp, måske i blogland, måske i en garnbutik hvis (eller når) jeg strander i projektet.
Jeg kan ikke vente med at komme igang, men jeg har altså stadig lige halvdelen af et Pippikostume, der skal være færdig senest på fredag!