Sider

Viser opslag med etiketten Stofrester. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stofrester. Vis alle opslag

mandag den 24. oktober 2016

Små toilettasker

Elsker at sy småting som disse.
Stofresterne bliver brugt og designevnerne mht. sammensætning af farver og mønstre får frit spil.
Send mig en mail hvis du er interesseret i én (eller flere) af dem :-)



torsdag den 9. april 2015

Nattøj af rester

Det er længe længe siden jeg har købt stof. 
Jeg har syet af rester, nogle ret store, andre noget mindre.
Tre sæt er det blevet til og denne gang har modellen selv bestemt hvor der skulle fotograferes og hvordan der skulle poseres :-)






mandag den 23. marts 2015

Rester, rester og rester

Jo jo, jeg er her skam endnu. Men det er jo ikke alle dage der byder på overskud og tid ved maskinen. 
Forrig weekend fik jeg syet lidt af nogle rester. De fleste rester jeg nogle jeg har byttet mig til for noget tid siden efterhånden.

3 styks.bluser til den yngste mand i huset.








tirsdag den 23. december 2014

Børnetøjsfabrikken

I weekenden havde jeg et helt døgn for mig selv.... Altså som i helt alene hjemme uden børn, uden mand. Det var så rart at komme igang ved maskinen igen efter min lidt for lange pause. Og endnu engang fik jeg bekræftet, hvor givende det er for mit overskuds niveau, bare at gøre det JEG har lyst til.

Jeg fik syet en hel del. Noget af det var dog ufærdige projekter der blot lige skulle have den sidste håndspålæggelse. 

Alt hvad jeg fik syet er til ungerne, kun én til knægten. Gæt selv hvilken :-)
Alt er pakket ind til julegaver, undtaget den lange kjole som var på idag i skolen.



Bukser i skønt glimmer isoli fra Stof og Stil. En lille rest er brugt til lommer.
Mønstret jeg har brugt er den nederste del af buksedragten Sally fra Stof 2000 
(Dog forlænget med 8 cm, da tøsen har meget lange ben)


Nederdel i noget skønt polyester agtigt stof som jeg har byttet mig til via Libbie
Har blot syet to firkanter sammen, sat elastik i taljen og et kantebånd forneden. 
Og ja, det er en tarvelig efterligning af Binemors model. Den var noget federe, men jeg havde kun en lille rest!


Mini Krea Raglan bluse.
Stoffet med svampe har jeg byttet mig til via Pia. 
Der var ikke helt nok, så det ene ærme og ryggen er af sort jersey.


T-shirt kjole. Den er altså ikke så klumpet i virkligheden. 
Den ser meget bred ud her, men det er den ikke. 
Mønstret er det samme som blusen med svampe, har blot forlænget den med 15 cm.
Stoffet er en rest fra tørklædet jeg vidste forleden. Købt hos Stofdepotet.


Igen en Mini Krea bluse med raglan ærmer. 
Stoffet med tigrene har jeg byttet mig til via Libbie.
Ærmerne er brunt jersey fra Stof og Stil.
Den eneste som er til knægten :-)


Kjolen, som ikke er blevet så god som jeg havde håbet. Jeg måtte skippe indlæggene i overdelen pga. tøsen mave, hun kunne ikke være i den. Så den er lidt deform, men den er accepteret af hende. Jeg har så stadig ikke lært det med lynlåse i ryggen, så det er pænt på både ret og vrang.
Stoffet er fra hhv. Stofdepotet (overdelen) og Stof 200 (skørtet + for).


Nederdel i kvart cirkel. 
Har brugt denne lille beregner fra Møgungen.
Stoffet har jeg igen byttet mig til via Libbie.
Har sat bredt elastik ind i linningen. 


  

lørdag den 27. september 2014

Genganger

Ja, det er jo ikke fordi I ikke allerede har set, at jeg kan sy bluser. Har efterhånden syet en hel del.
Denne her er lavet af stofrester fra gemmeren, rigtig langt nede i gemmeren. Begge stoffer er velour og det med kamelerne er faktisk over 4 år gammelt.
Syede den en formiddag og den var i brug om eftermiddagen, hvor vi var på barselsbesøg hos Julle, som er blevet mor til 8 skønne hvalpe. Ungerne var klar til at tage tre med hjem hver.


mandag den 8. september 2014

Hvad man ikke kan bruge rester til

Jeg sparer altid på mit stof når jeg klipper. Der skal ikke gå noget til spilde, men ofte står jeg så med en rest, som er for lille til en helt stykke tøj, men for stor til at smide ud. Så er det godt at man kan sy børnetøj. 
Disse to bluser  er lavet ud af rester. Hvis jeg selv skal sige det er de faktisk blevet ret fede.


Vil du bytte?
Jeg tænker, at det kunne være skægt hvis nogle havde lyst til at bytte rester. Selvom stoffet er super fint, så tænker jeg alligevel at 4-5 bluser er lige rigeligt i samme print.
Hvis du gerne vil bytte, så sig til, så kan vi evt. udvekslet billeder og mål og finde ud af en byttehandel. 

fredag den 30. maj 2014

Stofrester

Når man syer så står man ofte med rester. Nogle er store nok til at blive til tøj, ofte i små størrelser og andre er for små til selv babytøj, men alligevel for store at smide ud.
Jeg bruger ofte rester til mine utallige makeuppunge/penalhuse og Pixi-etuier. Man skal bruge ret beskedne rester også får man virkelig lov til at sætte mønstrer og farver sammen på kryds og tværs.



Bruger du dine rester? Og til hvad?