Sider

onsdag den 28. august 2013

6 år, skattekort og hundehvalp :-)

Jeg får ikke blogget så meget som jeg gerne vil. Men efter sommerferien har der bare været rigtig meget at se til, båden på arbejdet men også herhjemme.
Vi har fået en "lille baby" eller det er nu en hundehvalp, men det er lidt som at have en baby i huset igen, mest fordi den endnu ikke er renlig. Det glæder jeg mig til hun bliver.Hun hedder Alma er en formel 1 labrador og er rigtig sød. Jeg er sikker på vi får meget glæde af hende. 
Derudover har Emilie haft fødselsdag, så meget tid og overskud har der ikke været til at være kreativ.
Nu er jeg dog så småt ved at være igang igen, og det er så dejligt. Har faktisk savnet min symaskine, strikkepindene og hæklenålen. 

Emilie havde fødselsdag i søndags, hvor familien var her til kakao, boller og kage. Vejret var lækkert, så vi sad ude. 
Lørdag holdt vi pigefødselsdag, desværre var den præget af afbud (måske pga. den lidt sene udmelding mht. dato), men de tre piger, som festen blev begrænset til, hyggede sig. Mads (min kæreste og Emilies far) havde lavet en skattejagt, og hvad er en skattejagt uden et skattekort? Så jeg lavede et skattekort til dem, som jeg husker et skattekort skulle være fra min barndom. Jeg lavede også sugerørspynt, de fleste kender vel små stykker sugerør trukket på en snor (fik ikke lige taget et billede af den). Men Emilie og de andre piger synes den var flot.

Snap shots fra fejring af Emilies fødselsdag 



Alma 2 måneder (synes ikke I skulle snydes for dette billede).


torsdag den 15. august 2013

Hist og pist

Endelig fik jeg syet denne babyvest sammen i siderne. Den har bare ligget og ligget i min garnkurv. Den er strikket til en lille fyr, som skal have sit navn på søndag. 
Opskriften er meget begyndervenlig og kan findes på farmorfabrikken.dk, hvilket iøvrigt er en super god blog med masser af gode DIY'er.


I dag har jeg fødselsdag, men dagen har nu ikke været så meget anderledes end mange andre hverdage. Eller det vil sige, jeg inviterede kæresten og ungerne på mad ude i byen og lidt gaver har jeg da også fået, men ellers har det været en hverdag som alle andre.
Se hvad jeg fik af mine forældre, de kom med posten. De er så lækre og flotte. Boxe fra HAY.


I morgen skal vi hente vores hundehvalp, vi glæder os meget. Hun er så sød. Her er hun (eller hendes søskende) sidste gang vi så dem ca. 7 uger gamle. De er da ikke til at stå for.



tirsdag den 6. august 2013

Små projekter

Selvom jeg stadig holder ferie har jeg fået lavet en smule projekter, ikke noget særligt, men lidt.


Hæklet kæmpekurv i zpagetti - opskriften er fundet her
Puder med bogstaver
Makeuppung