Sider

søndag den 18. januar 2015

Etuier til mobilen

Tre etuier er kørt gennem maskinen. 
Det ene skal være til mig selv, men først skal min nye kollega vælge et til sin telefon. 


Hvis du har fulgt mig noget tid, ved du at jeg har taget udgangspunkt til Binemors DIY, hvis ikke du har, ved du det nu :-)
Jeg har tilføjet velcrolukning på to af modellerne, en anelse mere besværligt at lave, men hurtigere at åbne, når telefonen ringer.

P.S.: Jeg er stadig elendig til at få neonfarverne frem på billeder. Det hvide stof er med neonfarvede stjerner!

lørdag den 17. januar 2015

Etui til hæklenålene

Jeg har en kusine, der er ligeså tosset med at hækle som jeg er, måske end da mere. Hun har i hvert fald bestilt både et lille penalhus (se det her) og dette hækleetui. 


For lang tid siden syede jeg et til mig selv. Det har jeg været super glad for. Man har alt hvad man skal bruge lige ved hånden. Nålepude, saks, kuglepen, mønster og hæklenåle. 
Mønstret er designet af Lene med denne blog. Hun sælger mønstret til en meget rimelig pris. 
Stoffet er nogle rester, det med blomster og mennesker på er noget jeg har byttet mig til med Pia. Det er ret fint. 
Jeg overvejer at sy et nyt til mig selv, da dette er noget federe end mit eget! Se det fra nyt her det er ved at være ret slidt nu.

tirsdag den 13. januar 2015

Tilbage i tiden

Tilbage i tiden, det kommer jeg hurtigt (eller i hvert fald mine tanker), når jeg laver hjemmelavede fotobøger.
Jeg er godt nok bagud, ret meget bagud. Elias er 4 år og snart 3 måneder, men jeg er kun lige ovre hans 3 års fødselsdag i hans fotobog. Jeg har valgt at stoppe med Emilies, første skoledag blev sidste side i hendes bog nr. 2.
Jeg elsker at sidde og sysle med det og prøver at finde nogle figurer/tal/bogstaver/temaer der binder billederne sammen. Tiden er bare desværre ikke altid til det. I weekenden fik jeg dog lavet disse to sider.





søndag den 11. januar 2015

Man gå aldrig galt i byen med.....

... stjerner og neonfarver - i hvert fald ikke hvis du spørger mig.
Jeg fik frie hænder til at designe dette mobil etui. Jeg synes egentlig det er blevet ret "moderne".


Jeg har som udgangspunkt brugt Binemors DIY, men har ændret målene, da mobilen der skal bruge etuiet er større end en iPhone. Jeg har i stedet for elastik og knap lavet en velcrolukning, da jeg selv synes man godt kan stå og fumle lidt med knappen og elastikken, når telefonen ringer.

Kender I de her sedler, når man lige skal regne et eller andet ud? Hvem siger man ikke bliver klog af at sy og designe? :-)


torsdag den 8. januar 2015

Nu igen...

...tænker I sikkert. Ja nu igen de der penalhuse/makeuppunge.
Men de her er noget helt andet (helt sikkert tænker I så). Jo, jo siger jeg så. For det ene skal bruges til hæklenåle og ikke blyanter, det er jo nytænkning (eller noget).


De er ret smalle. De måler kun 4,5 x 4,5 cm i enden og er 19 cm lange.
Hvis du ønsker at sy i disse mål skal du klippe stofstykkerne på 10,5 cm x 27 cm i stedet for de beskrevet mål i denne DIY


Selvom jeg har været på kursus i at tage billeder med spejlrefleks kamera har jeg stadig ikke helt syr på de der neon farver i mørke. Man kan ane stjernernes korrekte farve i bunden af penalhuset. Beklager.



mandag den 5. januar 2015

Giraffen der bare skulle samles

Jeg er endelig, finally, slutligen (og hvilken sprog man ellers kan sige dette ord på) blevet færdig med min hæklede giraf. Den har sådan set været færdighæklet længe, rigtig længe, men jeg H.A.D.E.R at samle delene. Dels fordi det er kedeligt og dels fordi jeg er perfektionist. Det er så irriterende at være det når man skal sy delene sammen. 

Jeg er ikke så vild med at man kan se hvor farverne skifter, men altså det kan man ikke rigtig undgå, selvom man drejer og drejer delene, så den pæneste side er forrest (igen mit perfektionistiske jeg)!
Begge mine ungerne ville gerne have den, selvom de har en del i forvejen og de ikke rigtig leger med dem. Så den skal bo her hos os. Jeg kommer ikke til at lave flere, for opskriften har jeg sendt til min kusine som også er en hæklenørd. 
  

Husk at jeg stadig har krea-bøger til salg for billige penge. Se her.

søndag den 4. januar 2015

Bøger til salg

Bøger til salg, alle i god stand og nogle aldrig brugte. 
Skriv en mail på husted.ch(a)gmail.com hvis du er interesseret i nogle af bøgerne.
Alle priser er eksklusiv porto.







Den kreative boligbog Sy og Forny 100 ideer til din bolig (159 sider) 50,-




Den store Julebog - de bedste ideer fra Bo Bedre 2007 (100 sider) 20,-



Familieliv - aktiviteter og boligideer for store og små (193 sider) 50,-



Gaveideer (65 sider) 15,-
SOLGT




Fridas malebog + ubrugt skabelonark(63 sider) 15,-
SOLGT



Blødt Børnetøj + mønsterark (80 sider) 30,-
SOLGT



Lette smykker i perle og tråd (53 sider) 10,-



Akvarel for begyndere (176 sider) 50,-



Tegning for begyndere (174 sider) 50,-



Bordet & Boligen (171 sider) 15,-



Kort er godt (72 sider) 15,-

fredag den 2. januar 2015

Blæksprutten

Sidste færdige projekt i 2014 blev denne blæksprutte. Jeg synes den er blevet ret sød. Endnu ved jeg ikke hvem den er til, men det er altid rart at have et par gaver liggende på "largeret".



I får også lige et billede af min søde bandit med friske røde kinder. Han er her i julegaven syet af mor. Han har fornyligt fået briller, og han er overraskende god til at have dem på.