Sider

Viser opslag med etiketten Toilettaske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Toilettaske. Vis alle opslag

torsdag den 25. januar 2018

To store toilettasker

Før jul sidste år fik jeg en henvendelse fra en kvinde, der havde fundet min blog. 
Hun spurgte, om jeg syede på bestilling, da hendes gamle toilettaske ikke kunne mere.
Jeg var ret presset på jobbet og derfor var mit svar til hende, at jeg gerne ville hjælpe, hvis tiden var til det.
Det lykkes mig at finde tid og overskud og det blev til de her to:




Heldigvis faldt de begge i bestillerens smag. Dejligt at kunne hjælpe 😊

mandag den 24. oktober 2016

Små toilettasker

Elsker at sy småting som disse.
Stofresterne bliver brugt og designevnerne mht. sammensætning af farver og mønstre får frit spil.
Send mig en mail hvis du er interesseret i én (eller flere) af dem :-)



søndag den 5. juli 2015

Toilettaske/makeuppung

Jeg har fuld gang i min maskine når aftenen falder på. Vejret er jo alt for godt til at sy i i dagtimerne, 
Den her syede jeg i juni måned som en gave til min veninde. Jeg synes selv det er noget ret fint stof.


lørdag den 25. oktober 2014

Syfabrikken

Ja, den kan man finde hjemme hos mig - syfabrikken. For tiden bliver det til en hel del toilettasker. Dels bestilte og dels bare for at sætte farver og mønstre sammen. Det er en holdholdsvis nemt og hurtig projekt. 



Billederne har jeg stadig udfordringer med at få taget så de ligner virkeligheden. Måske bliver jeg bedre efter i morgen, der skal jeg nemlig på 6 timers fotokursus. En gave som jeg fik at min kæreste til min fødselsdag. 

Stoffet med de brune hjerter er meget mere klar i farverne i virkeligeheden. Faktisk er jeg selv ret vild med denne kombination af mintgrøn pipingbåd og lynlås samt de brune hjerter.
Stoffet er noget jeg har byttet min hos Pia - blogland er så sejt :-)

lørdag den 18. oktober 2014

Toilettasker med grafisk look

Jeg elsker grafiske prints, så da jeg faldt over dette stof måtte jeg bare have lidt af det. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle bruge det til, men så fik jeg en idé. En toilettaske pimpet med pipingbånd. Syede én, som min veninde solgte, syede én til og én til, som hun også solgte. Dejligt når andre end mig selv synes mine "designs" er fede.
Jeg brugte Anjas fine DIY som inspiration. Har selv lavet én der minder om den, men ikke er helt den samme (find den her).

Jeg har syet en hel del makeuppunge den seneste tid ud fra min egen DIY. Jeg har vist jer virkelig mange, så denne gang vil jer skåne jer for billedespam, I må nøjes med de nye grafiske :-)



søndag den 13. april 2014

Klik, klik. Bestilt.

Jeg har endelig fået købt mig en ny symaskine og nu jeg var igang købte jeg sørme også lige en overlocker. 
Hvor nemt kan det blive at bestille online?

So far synes jeg egentlig at jeg har gjort et godt køb, slap med 4700 kr. for begge maskiner. Godt nok har jeg ikke prøvet overlockeren endnu, men symaskiner er jeg allerede ret glad for. Det spinder som en kat, og gør det noget end min gamle. Så selvom det var ret surt at hunden ødelagde den gamle, så er det nu okay, at have "fået" en ny. Jeg savnede efterhånden også at sy.

Jomfrukørsel bragte 2 kendte modeller til verdenen. (Hvis du ikke allerede har gættet det har jeg brugt min egen DIY, som du finder her).



onsdag den 3. oktober 2012

Min shop

Engang imellem har jeg kreationer i overskud. Dem sælger jeg til en rimelig pris. Du finder dem under fanen "Shop".

Har netop smidt de her to til salg:




mandag den 17. september 2012

DIY Toilettaske




På opfordring har jeg lavet denne DIY
(Jeg har selv lært at sy toilettaken fra denne engelske DIY. Har tilladt mig at oversætte den til dansk.)



Det skal du bruge:

Yderstof 2 stk. på 18 x 25 cm
Forstof 2 stk. på 18 x 25 cm (Hvis du gør som jeg har gjort, skal du klippe to stykker på 20 x 25 cm, herefter klippe dem over og sy dem sammen igen.)
Sytråd (jeg har brugt tre forskellige farver, men en er tilstrækkelig.)
Lynlås på 25 cm.
En lille stofrest på 5 x 7,5 cm (den er ikke med på billedet.)

Færdige mål: Længde: 22 cm. Højde: 12 cm. Brede: 8 cm (kun i bunden.) 


Sådan gør du:


Det kan være en god ide at zig-zagge over alle kanter inden du startet arbejdet (det jeg har ikke gjort!)

Placer lynlåsen med forsiden ned mod yderstoffet (vrangsiden opad) ca. 2½ cm fra venstre kant. Nål den fast. Placer forstoffet ovenpå, således at stoffet ligger ret mod ret med lynlåsen i midten. Nål sammen.


Snippen på lynlåsen skal vippes op, så den kommer til at ligge mellem syningen.


Sy lynlåsen fast med lynlåstrykfod. Når der er ca. 2½ cm. tilbage, skal du vippe lynlåsen ud til siden og sy færdig (uden lynlåsen i syningen.)


Det kan være svært at sy i den ende hvor lynlåsdimsen sidder. Derfor kan det være en god idé, at starte længere inde (så der er plads til trykfoden), og herefter lyne lynlåsen op og sy færdig (Husk at snippen på lynlåsen skal ligge mellem syningen).


Nu ser det sådan ud. 


Fold forstoffet om på den modsatte side af lynlåsen. Marker med en nål, hvor lynlåsen skal trækkes ud til siden, når du om lidt syr den anden side på.


Placer det andet stykke forstof på bagsiden af lynlåsen, således at stykket ligger ret mod ret til det første stykke forstof. Placer yderstoffet ovenpå det første stykke yderstof med lynlåssen mellem. Nål fast og husk at snippen på lynlåsen skal vippes ud mellem syningen.


Sy stykkerne sammen, igen med lynlåstrykfod. Når du når til din markering (nålen ca. 2½ cm inde), vipper du, ligesom før, lynlåsen ud til siden og syr færdig.


Nu ser det sådan ud.


Pres på både forsiden og bagsiden.


Mål hvor langt inde på skal du skal sy sidesømmet i den side, hvor lynlåsdimsen sidder, når toilettasken er lynet. Marker med en nål et par milimeter fra lynlåssamlingen.


Vip lynlåsenden ind mellem stofferne, inden du syr delene sammen.
Nål delene sammen, således at yderstofdelene syes sammen (ret mod ret) og forstofdelene syes sammen (også ret mod ret).


Sy delene sammen. Start i bunden af forstoffet og sy hele vejen rundt undlad dog at sy ca. 10 cm. i bunden. Åbningen skal du bruge til at vende tasken rundt.
Når du er ca. 5 cm. fra hvor lynlåsen hæfter, begynder du at sy lidt ind ad, sådan at du rammer den markering du lavede. I den side med lynlåsenden syer du så tæt du kan (der skal være en lille åbning under lynlåsenden, når den er færdig).


Selvom du har lyst til at vende "værket" nu, så må du vente lidt endnu.
Nu skal hjørnerne foldes. Du skal folde alle hjørnerne hver for sig. I alt fire styks.


Tegn en streg på 8 cm. vinkelret på syningen.


Tegn en streg, der hvor du skal sy, så er det nemmere og syningen bliver lige. 
(Det er svært at se mine streger på billedet, jeg har nemlig en "trylletush" der forsvinder af sig selv efter 48 timer).


Klip hjørnerne af (og zigzag evt. over kanterne).


Nu må du vende arbejdet. Luk hullet i forstoffet med en syning tæt ved kanten.


Sy en stikning hele vejen rundt om lynlåsen. Start og slut under lynlåsenden.


Hvis du ikke allerede har klippet et stykke stofrest på 5 x 7,5 cm. skal du gøre det nu.
Pres først kanterne ind på den korte led, og herefter på den lange led. 
Tilpas lynlåsenden om nødvendigt. Klip evt., men pas på du ikke klipper for meget af.


Montér den lille stofrest på lynlåsenden og fold sammen om enden.


Stik stofenden fast.


Wola....


Så har du en toilettaske.

tirsdag den 11. september 2012

Kan man få for mange....?

Toilettasker - Ja, det man man godt, hvis man selv beholder alle dem man syr. Det gør jeg ikke. De her to er lavet på bestilling. (Beklager min manglende evne som fotograf, blitzen er gået i det turkisfarvede stof!)