Sider

Viser opslag med etiketten Strikket vest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strikket vest. Vis alle opslag

torsdag den 15. august 2013

Hist og pist

Endelig fik jeg syet denne babyvest sammen i siderne. Den har bare ligget og ligget i min garnkurv. Den er strikket til en lille fyr, som skal have sit navn på søndag. 
Opskriften er meget begyndervenlig og kan findes på farmorfabrikken.dk, hvilket iøvrigt er en super god blog med masser af gode DIY'er.


I dag har jeg fødselsdag, men dagen har nu ikke været så meget anderledes end mange andre hverdage. Eller det vil sige, jeg inviterede kæresten og ungerne på mad ude i byen og lidt gaver har jeg da også fået, men ellers har det været en hverdag som alle andre.
Se hvad jeg fik af mine forældre, de kom med posten. De er så lækre og flotte. Boxe fra HAY.


I morgen skal vi hente vores hundehvalp, vi glæder os meget. Hun er så sød. Her er hun (eller hendes søskende) sidste gang vi så dem ca. 7 uger gamle. De er da ikke til at stå for.



lørdag den 12. januar 2013

Lidt om afhængighed

Så har jeg endelig en lillebitte smule tid til igen at praktisere min afhængighed.... Ja, for efter næsten en uge uden adgang til internettet så er afhængigeden ved at melde sig (jeg er ked af at indrømme det, men sådan er det). 
Det gør det heller ikke nemmere at blogge, da jeg stadig ikke har fået styr på min computer og dermed stadig må låne mig frem (kærestens arbejdscomputer).

Vi havde en skøn tur til Norefjell i Norge. Tøsen havde en privat undervisningstime på ski hos en skilærer, og mor og far havde hver en dag (for sig selv) på ski. Skønt at være på ski igen, dog savnede jeg lidt selskab. Lillemanden på 2 år var desværre lidt for lille til at prøve ski endnu, så han kælkede.

Jeg har faktisk ikke været ret kreativ på ferien, da vi havde lånt en DVD-boks med "Lost". Så aftenerne gik med at se "Lost". Den kan anbefales. Jeg blev ret bidt af serien på 25 afsnit (ca. 18 timers underholdning!!!).



Igangværende projekter:

1) Sackboyen har jeg trævlet helt op. Jeg havde nemlig ikke helt forstået hvad glatstrik var.
2) Jeg har lavet én grydelap til ungernes legekøkken (forside/bagside) - nr. 2 er på projektplanen.
3) Mine granny stripes vokser stille og roligt (dukketæppe)
4) Mit første strikkeprojekt -vesten- er start klar til at blive syet sammen.