Så blev "den lille" et år ældre. Og når man fylder 4 år, så skal man da have en tablet. Eller det behøver man overhovedet ikke efter min mening, men når hende på 7 år har sin egen, så skal ham på 4 også have sin egen. Så kan de vokse måske have deres for sig selv? For vi har nemlig ikke vores egen, men kun en fælles iPad. Jeg lavede jo denne til tøsen, så jeg synes jo også at knægten skulle have én (selvom de ikke er gode til at bruge dem). Det tog godt nok sin tid med alle de farveskift og ikke mindst de tusind ender der skulle hæftes. det lykkes og jeg tror jeg er okay tilfreds med resultatet.
Min datter fylder 7 år i morgen. Hun er blevet fejret både i dag og i går. Dels af pigerne fra klassen (11 tøser) og dels af familien. Vi forældre gav hende en tablet, ikke en iPad, men en Acer tablet. Jeg har hæklet dette etui til tabletten, og det var egentlig ret heldigt at det passede, for jeg startede på det inden vi havde købt tabletten. Selvfølgelig kendte jeg målene, men det kan være svært alligevel. Jeg har brugt denne side som inspiration. Jeg er ikke helt tilfreds med placeringerne af alle farveskiftene, det kan være ret svært at centrere rækkerne ens synes jeg. De er acceptable.