Sider

mandag den 28. september 2015

Tip til nem aktivitet

Har du børn der kan li' at tegne eller mangler I en lille gave til bedsteforældrene, så kan I måske bruge dette lille tip.
Lav jeres evne magneter. Vi var et smut ude og shoppe og faldt over "lav selv magneter" i Tiger. 


onsdag den 23. september 2015

Kjolen (den jeg lovede et billede af for 3 måneder siden!)

Nu er det jo så lidt over 3 måneder siden at jeg blev gift og som nogle af jer måske husker, så havde jeg lidt en udfordring med at finde den rigtige kjole. Blot en uge før dagen fandt jeg min kjole og jeg var så glad for at det netop blev denne.
Jeg har aldrig fået vist den, det lovede jeg jo, så her kommer lige et par billeder af mig, kjolen og min mand :-)


Jeg ved ikke lige hvorfor jeg står med krydsede ben.
Billederne er taget af en privat fotograf (en mand). 
En kvinde havde nok lige set det med kjolen i græsset 
og mine krydsede ben, men det er charmen med privat billeder.


tirsdag den 22. september 2015

Kjole i cirkusstof

Det er efterhånden noget tid siden at denne kjole blev færdig, men tror ikke jeg har fået vist den. Nåede ikke at tage billeder af den, for den blev taget i brug med det sammen. Nu fandt jeg den så krøllet sammen inde i bunden af skabet, og tænkte at den lige skulle vises frem. 

Mønstret er egentlig bare en t-shirt fra Mini Krea, hvor jeg har sat et skørt i bunden. Ærmerne ønskede damen skulle være halve (lige over albuen), så det blev de. Jeg kunne lige præcis nøjes med en meter af stoffet, og det var heldigt, for jeg havde ikke købt mere. Det var pænt dyrt synes jeg, 189 kr. for én meter (Stof 2000).




mandag den 7. september 2015

1.59 i gennemsnit

Status på mit tæppe er nu 35 lapper.
Har regnet ud at jeg siden min fødselsdag, hvor jeg fik kittet til tæppet, har hæklet 1.59 lapper om dagen. Jo jo, det hækler sig stille og roligt frem mod 108....


søndag den 6. september 2015

Drengebluser

Sommeren er forbi (desværre) også er det snart tid til bluser med langeærmer. Nåede netop lige at få disse to færdige i augustmåned.
Det er til min knægt, der snart fylder 5 år. 
Mønstret har jeg brugt mange gange før, det er nemlig Mini Kreas bluse med raglan ærmer. 
Stoffet er fra henholdsvis Stof og Stil og Stof 2000. Det er vist kun stoffet med de grønne striber der er fra Stof 2000.