Sider

fredag den 30. november 2012

En lille gave, en halv stjerne og julehalløj

Så er det sørme snart december, meget snart. Det bliver en dejlig weekend (håber jeg). Jeg har planer om en masse julebeskæftigelser. 
Pynte op til jul, give adventsgaver, bage pebernødder, på julemarked og købe juletræ. 

Også til noget meget mere alvorligt. Jeg mangler en stump garn til at færdiggøre min halve stjerne. Ja, jeg ved jo ikke engang hvad farven hedder, men det er fra bomuld fra Hjertegarn og i mine øjne er farven lysegul. Er der nogen der har en lille rest som jeg må købe? 

Jeg fik lige en idé i går aftes, da jeg skulle skrive et lille kort til en skøn blogger (som også får gaven). Jeg har rundt omkring set de her hæklede kanter på diverse mærkater, så jeg tænkte jeg, at jeg da lige skulle prøve at hækle på papir. Jeg synes egentlig det giver en ganske fin effekt og et ret anderledes kort. Også er det jo temmelig nemt. Det er ikke sidste gang I har set den slags hækling fra mig :-)

I går var vi også til juletamtam i institutionen. Ja, vi fik da produceret lidt julesager. En fin dekoration med lys, to appelsiner med nelliker og min kære kæreste fik startet på en guirlande, som han har tænkt sig at fortsætte i weekenden. Vildt nok for én der ellers aldrig er kreativ.


2 kommentarer:

  1. Sikke fint kort du har fået lavet. Det skal nok vække glæde.

    SvarSlet
  2. Hvor er det nogle fine ting du har fået lavet. :) Vi skal også til julehygge med dagplejen torsdag. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med garn, men håber ud finder en rest et sted.

    SvarSlet