Endelig blev jeg færdig med skildpadden her. Den har været undervejs længe. Rigtig længe.
Nu er den endelig færdig. Stort arbejde synes jeg. Den er både syet, limet, broderet og stoppet ud med vat.
Emilie (min datter) spurgte flere gange, om det var til hende, hvortil jeg svarede: "Ja, hvis du gider lege med den". Så svarede hun mig: "Mor, jeg vil gerne lege med den, men altså ikke altid, for jeg skal også lege med andre ting".
Så skildpadden er nu Emilies.
Den har ris i fødderne, derfor kan den stå selv. Øjenvipper og mund er broderet på.
Har selvfølgelig sat et "Stjernefrø" mærke på numsen af den :-)