Fortsættelse på brugekjoledilemma.....

Mit sidste indlæg handlede jo bl.a. om, at jeg skal giftes og at jeg 3 uger før den store dag endnu ikke havde kjolen på plads.
Det har været lidt af et drama med den kjole, eller skulle jeg sige kjoler (altså i flertal).
Sidste år var jeg til min kusines bryllup. Fandt en kjole på nettet, bestilte den og den sad næste perfekt fra da jeg modtog den (måtte lige sy den lidt ind i siderne, men det vidste jeg næsten godt på forhånd).
Jeg brugte meget tid på at finde brudekjoler på nettet. Ja, de fleste synes nok, at det er lidt af et sats at købe en brudekjole på nettet, men jeg synes bare, man kan få så meget mere for pengene. Det er sådan set ikke fordi vi ikke har penge til at købe en stor, flot brudekjole, men jeg synes bare at give over 10.000 kr. for en kjole man har på en dag, er lidt overvurderet. 
Nåh, men da jeg så endelig besluttede mig for at bestille en kjole på nettet, så skulle det desværre vise sig, at den var for lille, som i alt for lille, da jeg stod med den i hånden og lidt på kroppen :-) Det var på trods af, at jeg havde bestilt den på mine mål.
Ind til en skrædder, få målt kjolen og mig. Konklusion, kjolen var ikke syet efter mine mål og kunne ikke syes ud så den ville passe mig. F.U.C.K.
Plan B var så at bestille den kjole jeg havde på til min kusines bryllup, men bare i helt hvid. Jeg vidste jo den passede og var i go kvalitet. Men det skulle så vise sig, at være anderledes da jeg stod med den. Da den ankom prøvede jeg den. Jeg var lidt skuffet over kvaliteten af stoffet og den sad ikke helt som jeg havde håbet (syet efter mine mål) også var den for lang, det var der råd for. Jeg hang den ind i skabet, og tænkte at jeg bare lige skulle tage mig sammen til at lægge den op. Da jeg 3 uger, dvs. for 2½ uge siden tog den frem og prøvede den igen, kunne jeg bare mærke, at den kjole skulle jeg ikke giftes i. Endnu mere F.U.C.K.
Jeg kan love jer for, at jeg var presset et par dage. Jeg brugte meget tid på nettet, min plan var at sy noget selv, ikke for besværligt, men alligevel ville jeg gerne have en flot kjole. Havde et par idéer, men var ikke helt tilfreds med nogle af dem. 
Da der var 10 dage til brylluppet sendte jeg min mor ned i en butik i Århus, som jeg ved har mange flotte festkjoler. Bad hende se hvad de havde i hvide og råhvide kjoler. Hun tog billeder af to kjoler og sendte dem til mig. Den ene var flot, kunne helt sikkert være noget for mig, så min mor fik hængt den til side, selvom butikken normalt ikke gør dette. Fedt.
I lørdags var jeg så i Århus (præcis en uge før den store dag). Jeg var pænt spændt på at prøve kjolen, og jeg tror min mor var ligeså spændt. Den passede og var bare så flot og ikke mindst behagelig at have på. Shit hvor kunne jeg ånde lettet op og komme videre med alle de øvrige opgaver til brylluppet. 
Hvad kan man så lære af det, køb ikke din brudekjole på nettet. Eller vær bare i vildt god tid, hvis du tager chancen. 

Tænk hvis der var SÅ stille i det virkeklige liv....

.... ja tænk en gang. Det ville være fedt engang i mellem, men nok ikke for længe ad gangen.
Årsagen til at der har været stille her er nok mest af alt, at der er noget der fylder mit hoved en del. Om tre uger er planen, at jeg og min kæreste gennem 10 år, siger ja til hinanden.

Der er ret mange ting, som der skal være styr på til sådan en dag, og jeg er på ingen måde en bridezilla, altså overhovedet ikke. Og ja, det er så måske også derfor jeg det netop er gået op for mig, at jeg faktisk ikke rigtig har styr på kjolen..... 3 uger.... ingen kjole..... Panik! Ja, det tror jeg nok. (mere om det i et andet indlæg).

Nåh, men noget af det der er styr på, er invitationerne og heldigvis for det. De blev sendt ud i god tid, før jul. Jeg har selv lavet det hele bort set fra kuvertterne. Gråt kort, et stempel to gange med overlab. Smeltet med rødt embossingpulver på hvidt karton. Under det hvide karton er der noget fint papir med små blomsterligenende blade i. Rundt om kortet er der en rød bomuldssnor.

Barnets bog

Da jeg ventede min datter (første barn) fik jeg en barnets bog af min mor. Jeg læste ret meget i den mens jeg var gravid. Da jeg siden jeg var barn har brugt meget tid på at klippe og klistre synes jeg også mine børn skulle have sådan én.
Min datters bog valgte jeg at stoppe med, da hun blev 6 år og startede i skole. 
Jeg må indrømme, at min søns bog faktisk lidt er blevet en slags dårlig samvittighed, ikke fordi jeg ikke synes det er hyggeligt, men fordi jeg bare ikke har tiden og også fordi jeg ofte har prioriteret syningen højere.
Men i sidste weekend, besøgte jeg en veninde (inkl. overnatning) så der fik jeg tid til at indhente lidt i knægtens bog.
Det var rart og SÅ hyggeligt igen at klippe og klistre. 

Beklager kvaliteten af især det sidste billede.

(Tekster i taleboblerne er ellers ret sjove, alt sammen noget knægten har sagt.)

Barselsgave

Det er egentlig meget rart, at have lidt på sit lager når nu baby melder sin ankomst før tid eller man blot synes at man skal give en gave.

Bukserne er det eneste nyproduceret. Resten er noget jeg har lavet tidligere og vist ogsåvist her på bloggen. 
Det er så rart med babytøj, man kan lave det meste ud af små rester.

Nattøj af rester

Det er længe længe siden jeg har købt stof. 
Jeg har syet af rester, nogle ret store, andre noget mindre.
Tre sæt er det blevet til og denne gang har modellen selv bestemt hvor der skulle fotograferes og hvordan der skulle poseres :-)

Rester, rester og rester

Jo jo, jeg er her skam endnu. Men det er jo ikke alle dage der byder på overskud og tid ved maskinen. 
Forrig weekend fik jeg syet lidt af nogle rester. De fleste rester jeg nogle jeg har byttet mig til for noget tid siden efterhånden.

3 styks.bluser til den yngste mand i huset.

Hr. Frø

Jeg har hæklet en lille frø. Stærk inspireret af Yarn Freak'en har jeg lavet lidt ændringer på fyren.
Øjnene og butterflyen gør ligesom Hr. Frø lidt mere personlig, hvis man da kan sige det om en hæklet tøjdyr.

Et spørgsmål mine børn altid stiller mig (især min søn på 4 år) er: "Mor, hvem er den til?" Mit svar er oftest: "Det ved jeg ikke rigtig", så spørger han: "Må jeg få den?"
Sådan gik det også med Hr. Frø, så han har nu indtaget sin plads på drengeværelset sammen med andre hæklede dyr. 
Som mor skal man nok bare være glad for, at ens egne unger fortsat gerne vil have det man laver, det vides ikke hvor længe det varer ved!!

Opskriften på frøen kan findes her - jeg har dog brugt en nål 3 i stedet for en nål 4.