Sider

tirsdag den 17. januar 2012

Sengetøj til ungerne

Januar er mørk, januar er kold, januar er en måned hvor der er tid til indendøres aktiviteter. Jeg fandt noget stof på udsalg, og det er så blevet til to sæt sengetøj til poderne.
Jeg blev inspireret til at bruge pipingbånd (kanten i kontrastfarve) hos LaRaLiL. Jeg har tidligere syet sengetøj med pipingbånd, men ikke med samme flotte resultat.




Ens på begge sider (rødt med pink mønster), med brunt pipingbånd.





Brunt på bagsiden, sorte og grønne ugler på forsiden. Stærk gult pipingbånd.

søndag den 15. januar 2012

Mit langtidsprojekt - oldemorfirkantertæppet

Ind imellem alle mine andre idéer er jeg stadig igang med mit hæklede tæppe. Mon min datter, når at vokse ud af sin juniorseng, før jeg bliver færdig? Her er i hvert fald lige et par billeder af det.





fredag den 6. januar 2012

Nyt år - Nye idéer

Så er endnu et år startet. Bliver spændende hvilke idéer og kreationer jeg finder på. Nogle bliver realiseres, ja faktisk de fleste.
I december måned er det lykkes mig at få hæklet en pingvin. Jeg faldt over idéen hos TUSINFRYD. Jeg er ved at hækle en unge også. Egentlig er jeg færdig med hæklearbejdet, den skal bare lige samles.



Siden sommer sidste år (2011) har jeg også været i gang med at hækle et sengetæppe af oldemorfirkanter til min datter. Jeg har endnu ingen billeder, men jeg skal nok snart få taget nogle.

Andre projekter jeg skal igang med er sengetøj til begge unger. Det er ikke fordi de mangler, men jeg fandt noget fint stof på tilbud. Det er altid rart, at have en syprojekt ventende forude.

torsdag den 8. december 2011

Hæklede dyr

Da jeg var på barsel med min søn, fik jeg den idé, at jeg skulle lære at hækle. Jeg synes alle de hæklede dyr man kan købe, er så søde. Jeg fik en kort intro fra én kreativ sjæl fra min mødregruppe, også var jeg ellers bare igang (heldigvis kan man finde meget på nettet). Mit første projekt var et dukketæppe, udelukkende bestående af fastmasker (lidt kedeligt, men en god øvelse). Desværre er tæppet pist forsvundet, og jeg har aldrig fået taget et billede af det. Mit andet projekt var skildpadden, frøen,  fabeldyret og blæksprutten.

onsdag den 7. december 2011

Ugler, aber og pingviner

Jeg har længe været forelsket i ugler, som jo også er et ikon, der er  meget oppe i tiden. Jeg så en ugle og en abe i en butik til flere hundrede kroner. Min tanke var, at det kunne jeg da også sy. Endelig fik jeg taget mig samme til at lave et mønster, og jeg har fået syet en hel del. Det dejlige er, at ikke to er ens, og stofresterne kan blive brugt. De pynter rigtig fint på børneværelset.


Hvorfor en blog?

Jeg googler ofte idéer jeg får til et kreativt projekt. Ofte finder jeg nogle spændende sider med rigtig mange flotte sager og heldigvis også nogle opskrifter. Det er skønt at se alle jeres fine blogs. Derfor fik jeg også selv lyst til at oprette en blog. Måske kan nogle få nye gode idéer ved at se mine projekter.
Nogen gange har jeg mange projekter igang andre gange står det lidt stille.