tirsdag den 17. februar 2015

Bukser, bukser og bukser

Heller ikke i år prioriterede jeg at sy fastelavnskostumer til ungerne. I bund og grund bunder det mest i, at ingen af dem er helt vilde med at klæde sig ud. Det har jeg heller aldrig selv været.
Til gengæld har jeg de sidste par weekender fået syet en hel del posebukser. Alle er efter samme mønster, nemlig Lucca fra Stof 2000's Home Made serie.


Stoffet var en rest jeg fandt i Stof og Stil.
Pipingbånd ved lommerne og sytråd er fra BettyP.


Stof er vist nok fra Stof 2000.
Alle tre par bukser har hvidt lagenlærred som forstof. Det er utrolig billigt og fungere godt til tynde yderstoffer. 


Stoffet er noget jeg har byttet mig til.

søndag den 1. februar 2015

Bukser med Bambi

Januars sidste projekt. Skulle lige tænke, om det også var det første, men det var det ikke :-) Mit arbejde har fyldt meget i denne måned, så energien har ikke været så høj til syning og andre kreative projekter. 
Disse bukser blev ALT for store. Godt jeg ikke er designer, for jeg havde ellers målt. Nå, men hellere for store end for små. De er allerede lagt ind i gemmeskabet. Jeg skal igang igen, for tøsen elsker den her slags bukser. Jeg har syet ret mange af dem til hende, dem hun render rundt i for tiden (3 forskellige par) er blot meget for korte. Jeg tror jeg går en størrelse ned og lægger mange centimeter til i ekstra benlængde. 



Mønstret er Stof 2000's "Lucca" og stoffet er også fra Stof 2000 (lommerne er en rest).