Sider

Viser opslag med etiketten Stjernbluse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stjernbluse. Vis alle opslag

fredag den 1. marts 2013

Lidt om "dårligdom" og garn

Mit helbred er ikke det bedste for tiden.... Onsdag i sidste uge var jeg en tur på skadestuen efter en fald i indkørslen (nogen havde glemt at salte!!). Det blev en en forstuvet fod - Great!
Pga. foden har jeg faktisk kun været på arbejde 2 dage i denne uge og i går ville skæbne så, at jeg skulle have det rigtig skidt hele aftenen med feber, hoste, smerter i ryggen og ondt i lungerne. I dag har jeg det heldigvis bedre og foden også. Jeg håber jeg er frisk til i aften, hvor jeg og min kæreste skal ud og spise og i biffen. Det har vi ikke været i 100 år, så det skal da lige passe, at man ligger syg på sådan en dag!!

Nå, ikke mere om sygdom og dårlige fødder.
Det går stille og roligt fremad med min strikkede bluse. I mandags havde jeg besøg af svigermor og hendes strikkeveninde. De hjalp mig med at få ærmerne sat på kroppen, og nu er jeg så ved at strikke mønster. I første forsøg havde jeg strikket mønstret for stramt, således at det trak sig sammen. Jeg trævlede så lige en del omgange op og nu er jeg meget opmærksom på at give garn nok til farveskiftene.


Hvis denne bluse bliver vellykket, har jeg allerede fundet mit næste projekt. Denne fine stjernebluse (som vist nok er den Sara Lund har på i Forbrydelsen). Jeg ved endnu ikke helt hvilke farver den skal have, men kan egentlig meget godt lige denne udgave.