Sider

Viser opslag med etiketten Kreadag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kreadag. Vis alle opslag

mandag den 14. oktober 2013

Der var 1, der var 2.....

Ja, i weekenden fik jeg bl.a. produceret disse to bluser til knægten.
Jeg var jo så heldig at have hele to dage samt en overnatning hos en veninde og vi var kreative langt det meste af tiden både lørdag og søndag. Det var hygge, det var sove længe søndag, som i til kl. 9.30 (troede ikke jeg kunne sove længe mere) og det var syning og hækling. Mest syning for mit vedkommende.


Jeg kan bedst li den med billerne, tror måske en gul rib havde klædt den nederste, men det havde jeg så ikke lige.

Jeg fik også syet lidt til tøsen og lidt til mig selv. Projekterne er ikke helt færdiggjorte, så de kommer senere.

tirsdag den 8. oktober 2013

Hvaler og havfruen

Jeg har været på jagt efter jersey eller i hvert fald strækstoffer. Jeg er blevet ret begejstret for Minekreas t-shirt mønster, det passer ret godt til knægten. Så forleden fløj  blusen med hvaler igennem maskinen. Og der venter flere, mange flere. Jeg har nemlig være på  indkøb til den kommende weekend, hvor jeg og en veninde har aftalt at holde kreadage (ja både lørdag OG søndag), bare os to. Det bliver så hyggeligt og projekter er nok ikke det jeg kommer til at mangle. Man skulle jo nødigt løbe tør for stoffer, når nu der er SÅ mange timer uden børn og uden vasketøj og uden og uden og......


Hvad jeg får kreeret, ja de må I jo vente at se......


Synes også lige jeg ville prale lidt af Emilie (m.m.). Jeg synes hun er blevet så god til at tegne, og det er klart kommet efter start i SFO og skole. Jeg er ret forelsket i den fine havfrue.


Nåh ja, også lige nogle af mors kreationer.... Penalhuse, busker og faktisk også cover til dåserne (papir + hæklet) :-) (Her i blogland er der ingen jantelov, eller hvad?)

søndag den 21. oktober 2012

Jeg elsker pipingbånd

For pipingbånd sætter bare lige prikken over i'et.

Denne weekend har jeg haft rigtig meget tid til min selv, og meget af denne tid brugte jeg ved symaskinen (var desværre tvunget til flere timers rengøring, da jeg har sprunget let og elefant henover det de sidste par weekender). Er det ikke skønt?


Lørdag fik jeg produceret en nederdel til Emilie med pipingbånd og fine lommer. Jeg blev inspireret af Pias DIY. Jeg er selv ret godt tilfreds med sagen. Emilie synes heldigvis også godt om den og det er jo alfa omega, for ellers bliver den ikke brugt. 

(Igen undskyld mine manglende evner som fotograf!)

I dag søndag har jeg og en veninde afholdt kreadag, bare os to. Det var bare så hyggeligt - jeg kan levende forestille mig hvordan et blogtræf løber af staben. Jensen - min venindens hund, var meget interesseret i min nålepude (måske lignede den for meget et lille pindsvin). Jeg fik lavet nogle rigtig smarte bukser til Emilie (synes jeg selv), man kan lige ane noget af dem på billedet herunder. Lene (veninden) havde bagt nogle rigtig lækre cookies, de var kæmpe store, men det gjorde dem ikke dårligere.