Sider

Viser opslag med etiketten Garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Garn. Vis alle opslag

mandag den 28. maj 2018

Samlings samling

Nu med foto!

Kender I det med, at man ikke gider samle sine projekter og går i gang med et nyt projekt?
Jeg gør! Jeg har efterhånden fået samlet en del dyr der bare skal samles, før de kan kalde sig færdige.
Og nu - ja, så er jeg altså gået i gang med endnu et dyr!
Måske får jeg hæklet hele Pica Pau familien inden jeg går igang med at samle.
Det er ikke lige min favorit disciplin at samle. 




torsdag den 11. april 2013

Garn er godt, meget garn er meget godt....

Det er bestemt ikke fordi jeg mangler ideér at gribe fat i, at jeg igen igen igen har hæklet disse tre ugler. Jeg fik for noget tid siden en bestilling og ind imellem de andre projekter jeg har igang, er det altså blevet til disse 3 styks. 
Farverne der er benyttet er sort, råhvid og petroliumsblå. Elsker sidstnævnte, og derfor har jeg også købt noget garn i den nuance. Spændende hvad det skal blive til (jeg ved det nu godt) :-)


Alle uger har samme størrelse, selvom det ikke ser sådan ud. 
(Igen min fotografiske evner er ikke så gode!)
Jeg har igen brugt HvadBierTænkers DIY.

Lækker lækker garn. 
Øverst Zpagetti i skøn gul farve. Jeg  er igang med et projekt.
Nederst uldgarn i petroliumsblå og råhvid.

torsdag den 14. februar 2013

Rundpinde og uldgarn

Jeg er blevet ret opslugt af mit store strikkeprojetk - min store SWEATER, som jeg omtalte i dette indlæg. Det er gået meget bedre end jeg havde forventet i hvert fald indtil nu. 
Nu skal jeg igang med ærmerne og har fundet ud af, at jeg ikke umiddelbart kan bruge mine rundpinde, eller kan jeg? (strikkeeksperter - I må meget gerne smide en kommentar)!
Jeg prøvede strømpepinde, men hold nu op, der er hele 5 pinde at holde styr på. Jeg trævlede det op igen. Ja, så har jeg så også fundet ud af, at 2 ud af de 7 nøgler garn brune garn ikke er samme parti, hvilket betyder er der er en lille farve forskel. Jeg må vist lige have fat i butikken i morgen.  

Arbejdet skrider frem (forside og bagside strikket i "tube") 

Flotte pinde fra KnitPro (de er rigtig gode at have i hænderne)

fredag den 28. december 2012

Søger hjælp fra garneksperter

Jeg var jo så heldig at vinde et strikkekit til en Sack Boy (se her), men nu er jeg løbet tør for garn, og jeg er langt fra færdig :-( 
Jeg har været hos min "garn pusher", men de forhandler det desværre ikke. 

Er der nogle der ved hvor man købe Filatura Di Crosa farve 1676 i Danmark? (farven på billedet er en anden end den jeg søger). Det må meget gerne være en online butik, men ikke noget krav. 

Farven jeg søger er ikke den på billedet, men nr. 1676 (den er sådan kaffefarve agtig)

søndag den 11. november 2012

Min debut

Som om jeg ikke havde projekter nok i forvejen, heldigvis af den kreative slags, så er jeg kastet mig over endnu et. Jeg vil lære at strikke.... altså efter opskrift. Jeg blev inspireret af Line som begejstret lavede et indlæg om en begynderopskrift på en babyvest. Så det er jeg altså gået i gang med.

For 67 kroner og 50 øre købte jeg følgende i Panduro. Garnet er super lækkert. Dejligt blødt.


torsdag den 9. august 2012

Yndlingsbutik

Tog i dag min datter i hånden og kørte til den nærmeste Søstrene Grenes butik. Hun skal til pigefødselsdag på søndag, og er der et mere belejligt tidspunkt at komme i Søstrene Grene, end når man skal finde en fin gave til rimelig penge? Det tror jeg ikke. Det blev dog til lidt mere end bare gaven, men det var nu også planen hjemmefra. Jeg er nemlig grebet af hæklenålen for tiden, så garn skal der til.

Da vi egentlig var på vej hjem, spurgte jeg min datter (Emilie), om vi lige skulle smutte forbi Ikea, man har vel ferie, og det sagde hun ikke nej til. Jeg havde dog luret forinden, at jeg der var ny stofkollektion på tilbud, så det blev også lige til en meter af det. Tror jeg skal sy et par bukser til Emilie.



Til en pige, der ønsker sig pigeting. 
Jeg har overvejet, at hækle en lille blomst eller sommerfugl til elestikkerne.




Mere garn til samlingen. Skønne farver, hvis du spørger mig :-)



Stoffet fra Ikea af "mærket" MALIN (vist nok på tilbud hele uge 32.)