Sider

mandag den 5. september 2016

Lagerstatus


Er ved at færdiggøre igangværende projekter. Det er ikke fordi jeg har så mange, typisk er det samleprocessen der tager mig længst tid. Hader at samle!
Men nu er de her to banditter færdige.
De ligger nu på "lagerhylden" i skabet. De venter på at blive foræret væk sammen med alle de andre ting jeg har lavet. 

Lagerstatus på nuværende tidspunkt ser således ud:
3 ugler
1 ræv
1 blæksprutte 
3,5 kaniner (den halve skal lige samles)
5 makeuppunge
3 toilettasker
10 pixi-etuier


søndag den 4. september 2016

Hæklede bobler

Inspireret af Binemors hæklede bobler fik jeg også lyst til at lave en lille clutch/pung.
Den blev lidt skæv, jeg kan godt miste tålmodigheden lidt ved de bobler, også bliver der hevet lidt ekstra i nålen, så måske det er derfor.
Udover at den er blevet lidt skæv, så synes jeg egentlig den er meget sød. Ikke ret stor.
Jeg har strøget to stykker viledon på indersiden af pungen, altså mellem ydersiden og foersiden, det gør at pungen bliver lidt mere fast i det.


søndag den 14. august 2016

Kryds & Bolle

Mens man hygger med børnene, kan man jo ligeså godt lave noget i perler, som man kan bruge til noget.
I denne uge har jeg flere dage leget med perler med både min datter og min søn. Jeg synes, det er en rar måde at være sammen med dem på.




onsdag den 10. august 2016

Hop hop hoppelop


3 hæklede kaniner :-)
Opskriften har jeg fundet her: http://ehlerts.bloggersdelight.dk/2014/08/haeklet-kanin/

søndag den 7. august 2016

Klar, parat til nitten....

Så er alle dele til de tre kaniner hæklet. Så kommer monteringen. Det er absolut nittedelen eller bagsiden af hæklemedaljen. 
Jeg er IKKE vild med at montere delene sammen. Derfor vælger jeg ofte opskrifter hvor der ikke er alt for mange dele :-)


torsdag den 4. august 2016

Ferie og hæklerier

Vi har lige været et smut i Jylland. Bare et par dage for at hygge lidt med familien.
Turen derover føles lidt hurtigere, hvis man sidder og nørkler lidt.
Det er en ny opskrift jeg afprøver. Meget nemat huske, især når man som jeg går i gang med tre på en gang :-)


søndag den 10. juli 2016

Hashtag søndageftermiddag

Hashtag Alenetid
Hashtag Hjemmelave hyldeblomstsaft
Hashtag Sundt bananbrød 
Hashtag Syr penalhus til min nye skoledreng
Hashtag Jeg har ikke syet i 100 år