søndag den 28. juni 2015

Sommerkjole

I denne uge har jeg fået købt en ordentlig bunke stof. Ungerne trænger til noget sommertøj. Selvom sommeren måske ikke kommer til Danmark, skal vi udenlands på ferie. Vi glæder os.

I går fik jeg denne etagekjole færdig til Emilie. Jeg er ret vild med mønstret og har allerede planer om at sy flere i andre metervarer. 
Pigen, ja hun synes heldigvis også godt om den. Det er jo ikke altid det er tilfældet.

Stoffet og mønster fra fra Stof og Stil.


fredag den 19. juni 2015

Bordkortene

Så kan jeg kalde mig Frue. 
Vi havde en fantastisk dag i lørdags, ikke mindre end perfekt. Kjolen fik jeg så mange komplimenter på og også mit udseende. Sådan skal et bryllup vel være :-)
Så snart jeg her et overblik over billeder, skal I nok få kjolen at se (nogle har efterspurgt dette). Og bare rolig, dette bliver ikke til en bryllupsblog. Vil dog alligevel lige vise jer bordkortene.



Jeg havde blå sko på (med rhinsten), så derfor at dameskoen blå og ikke hvid.

tirsdag den 9. juni 2015

Fortsættelse på brugekjoledilemma.....

Mit sidste indlæg handlede jo bl.a. om, at jeg skal giftes og at jeg 3 uger før den store dag endnu ikke havde kjolen på plads.
Det har været lidt af et drama med den kjole, eller skulle jeg sige kjoler (altså i flertal).
Sidste år var jeg til min kusines bryllup. Fandt en kjole på nettet, bestilte den og den sad næste perfekt fra da jeg modtog den (måtte lige sy den lidt ind i siderne, men det vidste jeg næsten godt på forhånd).
Jeg brugte meget tid på at finde brudekjoler på nettet. Ja, de fleste synes nok, at det er lidt af et sats at købe en brudekjole på nettet, men jeg synes bare, man kan få så meget mere for pengene. Det er sådan set ikke fordi vi ikke har penge til at købe en stor, flot brudekjole, men jeg synes bare at give over 10.000 kr. for en kjole man har på en dag, er lidt overvurderet. 
Nåh, men da jeg så endelig besluttede mig for at bestille en kjole på nettet, så skulle det desværre vise sig, at den var for lille, som i alt for lille, da jeg stod med den i hånden og lidt på kroppen :-) Det var på trods af, at jeg havde bestilt den på mine mål.
Ind til en skrædder, få målt kjolen og mig. Konklusion, kjolen var ikke syet efter mine mål og kunne ikke syes ud så den ville passe mig. F.U.C.K.
Plan B var så at bestille den kjole jeg havde på til min kusines bryllup, men bare i helt hvid. Jeg vidste jo den passede og var i go kvalitet. Men det skulle så vise sig, at være anderledes da jeg stod med den. Da den ankom prøvede jeg den. Jeg var lidt skuffet over kvaliteten af stoffet og den sad ikke helt som jeg havde håbet (syet efter mine mål) også var den for lang, det var der råd for. Jeg hang den ind i skabet, og tænkte at jeg bare lige skulle tage mig sammen til at lægge den op. Da jeg 3 uger, dvs. for 2½ uge siden tog den frem og prøvede den igen, kunne jeg bare mærke, at den kjole skulle jeg ikke giftes i. Endnu mere F.U.C.K.
Jeg kan love jer for, at jeg var presset et par dage. Jeg brugte meget tid på nettet, min plan var at sy noget selv, ikke for besværligt, men alligevel ville jeg gerne have en flot kjole. Havde et par idéer, men var ikke helt tilfreds med nogle af dem. 
Da der var 10 dage til brylluppet sendte jeg min mor ned i en butik i Århus, som jeg ved har mange flotte festkjoler. Bad hende se hvad de havde i hvide og råhvide kjoler. Hun tog billeder af to kjoler og sendte dem til mig. Den ene var flot, kunne helt sikkert være noget for mig, så min mor fik hængt den til side, selvom butikken normalt ikke gør dette. Fedt.
I lørdags var jeg så i Århus (præcis en uge før den store dag). Jeg var pænt spændt på at prøve kjolen, og jeg tror min mor var ligeså spændt. Den passede og var bare så flot og ikke mindst behagelig at have på. Shit hvor kunne jeg ånde lettet op og komme videre med alle de øvrige opgaver til brylluppet. 
Hvad kan man så lære af det, køb ikke din brudekjole på nettet. Eller vær bare i vildt god tid, hvis du tager chancen.