Sider

torsdag den 23. januar 2014

Prinsesse glimmer og noget om et slot

I morgen skal jeg besøge et slot. Kontoret er lukket ned og vi er rykket til slottet i Kokkedal for at afholde personaledag. Ikke ringe, specielt ikke når det er med middag, cocktails og overnatning. Misundelig?

Jeg nåede lige akkurat at sy denne buksedragt til tøsen inden juleaften. Hun er en glimmerpige, så den vakte glæde. Desværre havde jeg glemt (har syet den før), at modellen er lidt vid i halsen, så den hænger lidt på hende.
Både mønster (Sally) og stof er fra Stof 2000.


søndag den 19. januar 2014

Tada.......

Så blev jeg endelig færdig med min bunke af rester. Som er blevet til (trummehvirvel)...... Pixi etuier. Jeg synes det er ret skønt at man kan bruge selv de mindste stofrester til noget.







Etuierne nr. 1-6 som de ser ud indeni


Etuierne nr. 7-12 som de ser ud indeni



onsdag den 8. januar 2014

Pip pip

Jeg er her stadig. Og selvom jeg ikke selv lige er så aktiv med indlæg, så følger jeg skam med på en læser. Jeg er ved at "rydde op" i ufærdige projekter fra 2013. Ikke at der er så mange, men nogle af dem er vejer meget tungt på vægtskålen. Projekterne herunder (billedet) har været klar til at blive syet længe, men i december havde jeg jo "forbud" mod at sy. Aner du ikke hvad jeg taler om, så læs her.
Projekterne er meget overskuelige og hyggelige at lave. De mangler lige den sidste finish. Du har nok allerede gættet hvad det er :-)