Sider

tirsdag den 31. december 2013

Nytårspynt (+ en ny vinder.... igen)

Så er året ved at være ved vejs ende. Hvis du mangler lidt pynt til bordet til i aften og børnene keder sig, så kan I lave pynt af toiletruller og andet skrald og rester.
Idéen er ikke helt min egen, men Shane Broxs. Ikke desto mindre synes jeg idéen er god. Jeg lavede i går med mine unger disse figurer, de skal helt sikkert på bordet i aften.



Jeg mangler stadig at komme af med min 3. Adventsgive Away. Jeg har desværre heller ikke hørt fra den anden vinder jeg trak, så derfor trækker jeg en ny vinder igen.
Den nye vinder blev kvinden bag denne blog. En blogger jeg udmærket kender og som laver nogle fine ting og sager. Send min din adresse, så skal jeg snart få sendt gaven afsted. 
(Undskyld til vinder nr. 4, jeg har simpelthen ikke haft tid til at komme forbi posthuset, men sender dig din gave i denne uge.)

Sidst men ikke mindst vil jeg ønsker jer alle et rigtig GODT NYTÅR.

søndag den 22. december 2013

Vinder af 4. og dermed sidste adventsgave Give Away

Jeg har i dag trukket hele 2 vindere til min advent Give Away. Jeg har desværre fortsat ikke hørt fra vinderen som jeg trak i sidste uge, og derfor bliver det til 2 vindere i dag.

Den nye vinder af 3. adventsgave blev Nicoline bag denne blog, som er ny for mig. Nicoline syr nogle rigtig flotte ting, så kender du ikke bloggen, er den et besøg værd.

Vinderen af 4. adventsgave blev kvinden bag denne blog. Heller ikke en blog jeg kender i forvejen.   

Vil I begge sende mig jeres adresser, så skal jeg sende gaverne afsted hurtigst muligt.

Jeg har fået juleferie ligesom børnene også har. Kæreste skal lige jobbe i morgen, men ellers er vi ved at være klar til jul. 
Jeg har ikke fået lavet ret meget kreativt den seneste tid, hele sidste uge stod på en meget hostende pige, som jeg onsdag endte på Rigshopitalets lungeafdeling med til en akut tid. Så både dage og nætter har været ret hårde for både hende og forældrene. Nu tror jeg dog endelig at det går den rigtige vej.

I dag skal vi alle i teateret og se "Nissen der ville være berømt". Håber det bliver en succes :-)

onsdag den 18. december 2013

Julestjerner

Et par nemme og hurtige julestjerner. Næsten traditionelle, men alligevel ikke helt. De er lige peppet op med neon klistermærker. 
Begge har været en del af mine Adventsgave Give Aways og apro pros disse, så har jeg endnu ikke hørt fra vinderen af min 3. Adventsgave Give Away.



søndag den 15. december 2013

Vinder af Give Away

I ugen der er gået var jeg så heldig at vinde en Give Away og hvilken én af slagsen. Jeg har vundet et ZooperPet hos by.bak. Hold nu kæft jeg er heldig.
Jeg tror december måned er min lykke måned. Jeg vinder sjældent noget, som i virkelig sjældent noget. Men sidste år i december tror jeg at jeg vandt hele 4 Give Aways. 
Dette ZooperPet er faktisk ikke den eneste Give Away jeg har vundet i december i år, jeg var så heldig også at vinde et sæt Sylvians hos Uglemors verden. FEDT!



Jeg har også trukket en vinder af min 3. adventsgave Give Away og det blev endnu engang en blogger jeg ikke kender. Nemlig kvinden bag blogen tulletrut. TILLYKKE :-) Vil du sende mig din adresse, så vil jeg sende dig din gevinst hurtigst muligt. 

torsdag den 12. december 2013

I december må jeg ikke.....

.....sy før jeg har indhentet noget af det forsømte i ungernes fotobøger. Det lovede jeg mig selv i november måned og jeg sagde det også til min kæreste, så jeg ikke bare kunne hoppe til symaskinen. 
Jeg er simpelthen SÅ langt bagud med de bøger. Jeg må indrømme, at jeg det sidste lange lange stykke tid har prioriteret at sy i stedet for at klippe og klistre. Hvorfor? Det ved jeg egentlig ikke, men lysten og projekterne må jo have været til at sy. 
Desværre er en del af min decemberaftner gået med at slappe af på sofaen. Jeg har ikke været syg, men jeg tror alligevel jeg har haft et eller andet i kroppen, måske kaldes det bare vinter, for jeg har været ret bombet og træt, når jeg kom hjem fra arbejde.
Jeg lovede også mig selv, at hvis jeg kom langt nok i bøgerne, hvad det så end er, så måtte jeg gerne sy en dag om ugen, så jeg må hellere komme i gang, for jeg har faktisk noget stof liggende som kunne blive til et perfekt jule-outfit til Emilie. 


søndag den 8. december 2013

Vinder af 2. adventsgave blev.....

Kvinden bag denne blog. Endnu en blog jeg ikke i forvejen kendte. Tillykke til dig. Vil du sende mig din adresse, så vil jeg sende dig din gevinst.


tirsdag den 3. december 2013

Låge nr. 2



Emilie og jeg har igen i år investeret i Shane Broxs julekalender. I kender den sikkert godt. Jeg var så heldig at få fingerene i den sidste æske fredag aften (30. november) i den lokale Panduro Hobby. 
Den er meget hyggelig og Emilie glæder sig hver dag når jeg henter hende, til at komme hjem og lave figur, som hun siger. Dog er det vist mest mig der laver dem, men hun er da med på sidelinien og jeg spørge hende tit om hun vil selv vil lime med pistolen, men den har hun respekt for, for hun har brændt sig på sådan én. De kan fa'me også blive varme.

Fætter Fjært (som var den låge nr. 1 og blev knapt så vellykket, vi havde nemlig ikke lige det skrald vi skulle bruge og måtte improvisere) bor i dette hus. Taget er lavet af mosgummi. Det er virkeligt et fedt materiale synes jeg - og så med glimmer.
Hvis ikke du har købt kalenderen og du falder over den, så køb den. Den er hyggelig også støtter man ovenikøbet Red Barnet.



søndag den 1. december 2013

Julestjerne og en vinder


Året første julepynt er produceret og hængt op - stadig som det eneste i vores hjem. Vi er fortsat ramt at bygge-om-og-fugtskade-rod, så derfor har jeg egentlig ikke vildeste lyst til at pynte op til jul, men for børnenes skyld må vi hellere hænge lidt op.

Jeg fandt idéen til den flotte og ret simple stjerne hos Kreafreak.

Så er det jo også 1. advent og derfor har jeg trukket en vinder af min 1. advents Give Away. Vinderen blev kvinden bag denne blog (som jeg faktisk ikke kender). Stort tillykke. Vil du sende mig din adresse, så vil jeg hurtigst muligt få sendt gaven afsted til dig.