lørdag den 26. oktober 2013

Stoffer er mit stof

Hvis man er passioneret krea-menneske, så kan man nemt blive høj af stoffer. I går var jeg ude at lede efter stof til én bestilling jeg har fået af en veninde. Det endte så med at jeg købte lidt mere end bare bestillingen. Men det tror jeg ikke jeg er alene om, altså at købe lidt mere end det der stod på indkøbsedlen :-)


De tre øverste stoffer er rester jeg fandt til en god pris. Love it!

fredag den 25. oktober 2013

Læderlook

En helt og aldeles nu model. Undervejs måtte jeg rette til her og der, sprædte op og sy igen. Jeg synes nu den er blevet meget god når jeg bare kigger på den. Har endnu ikke haft muligheden for at prøve den på modellen, der skal have den.


søndag den 20. oktober 2013

Hjælp mig...

Jeg er, som flere af jer andre bloggere, faldet for dette kjolemønstre fra Stof og Stil. Men hold nu op, hvor er det stort i størrelsen. Min kjole er ALT for bred, den passer egentlig fint i skuldrene, men fra under armene og hele vejen ned er den virkelig bred. 
Jeg ved sgu ikke helt hvordan jeg løser problemet. 
Jeg har tænkt på flere løsninger, men er lidt i tvivl hvilken én jeg skal vælge.

Hvordan ville du gøre?


torsdag den 17. oktober 2013

Der er jo lommer i.....

.....sagde tøsen da hun prøvede buksedraten for første gang. 
Som mange andre i blogland faldt min kærlighed på modellen Sally fra Stof 2000. Selvom Stof 2000 havde sat en lille seddel på mønstret med beskeden om, at de havde opdaget der var fejl i størrelserne, så passer de tilsynladende ikke helt, i hvert fald ikke til Emilie. Men heldigvis er buksedragten til det store side, så den er lagt ind på "gem-til-jeg-vokser" hylden.
Jeg har tilføjet et lille twist til modellen. Koralneon pipingbånd/syning i lommekanterne og båndet i livet. Super fedt til det grå jerseyhjertestof, hvis jeg selv skal sige det (og det gør jeg så nu).
Nu håber jeg bare, at benene i dragten er lange nok til når resten af modellen passer Emilie, ellers må det blive en sommermodel med opsmøg eller noget i den dur.


mandag den 14. oktober 2013

Der var 1, der var 2.....

Ja, i weekenden fik jeg bl.a. produceret disse to bluser til knægten.
Jeg var jo så heldig at have hele to dage samt en overnatning hos en veninde og vi var kreative langt det meste af tiden både lørdag og søndag. Det var hygge, det var sove længe søndag, som i til kl. 9.30 (troede ikke jeg kunne sove længe mere) og det var syning og hækling. Mest syning for mit vedkommende.


Jeg kan bedst li den med billerne, tror måske en gul rib havde klædt den nederste, men det havde jeg så ikke lige.

Jeg fik også syet lidt til tøsen og lidt til mig selv. Projekterne er ikke helt færdiggjorte, så de kommer senere.

tirsdag den 8. oktober 2013

Hvaler og havfruen

Jeg har været på jagt efter jersey eller i hvert fald strækstoffer. Jeg er blevet ret begejstret for Minekreas t-shirt mønster, det passer ret godt til knægten. Så forleden fløj  blusen med hvaler igennem maskinen. Og der venter flere, mange flere. Jeg har nemlig være på  indkøb til den kommende weekend, hvor jeg og en veninde har aftalt at holde kreadage (ja både lørdag OG søndag), bare os to. Det bliver så hyggeligt og projekter er nok ikke det jeg kommer til at mangle. Man skulle jo nødigt løbe tør for stoffer, når nu der er SÅ mange timer uden børn og uden vasketøj og uden og uden og......


Hvad jeg får kreeret, ja de må I jo vente at se......


Synes også lige jeg ville prale lidt af Emilie (m.m.). Jeg synes hun er blevet så god til at tegne, og det er klart kommet efter start i SFO og skole. Jeg er ret forelsket i den fine havfrue.


Nåh ja, også lige nogle af mors kreationer.... Penalhuse, busker og faktisk også cover til dåserne (papir + hæklet) :-) (Her i blogland er der ingen jantelov, eller hvad?)

tirsdag den 1. oktober 2013

Don't worry, be happy...

....for selvom jeg syede to par lige rigelige store bukser (dem her), så lykkes det mig også at sy nogle der passer Emilie NU. Jeg tog bare mit gamle mønster og forlængede det i benene med hele 8 cm. De passer ganske godt også tøsen har selv valgt lommerne. Også disse bukser er syet af stof fra gemmerne. Nu må der jo så snart være plads til lidt nye varer. Det er også ret lang tid siden jeg har haft tid til at besøge en stofbiks, måske jeg skulle til at shoppe det på nettet, det har jeg set I andre gør jer ret meget i :-)


Undskyld den ringe billedekvalitet, jeg er ikke lige den bedste med et kamera og nærbilleder.