tirsdag den 23. april 2013

Så er der ikke så langt igen.....

.....hverken med mine igangværende projekter eller med min Give Away som efterhånden har været på højkant ret længe. Måske var jeg lige grådig nok, men nu er der altså kun 8 personer til at jeg trækker den. Hæng i!

Mine igangværende projekter, ja jeg prøver ikke at have alt for mange i gang på én gang. Der er jo masser af nye idéer i hovedet og idébogen, det kender I sikkert godt.


Perler til mit projekt barnevognskæde - elsker de plastikperler.
Min lille strikkeprojekt - en babyvest i jeansblå.
Fire forladte skildpaddeben - jeg har klippet resten.
En af mine skønne mærker med pipingbånd - gæt selv hvad det bliver til :-)

fredag den 12. april 2013

Hæklet zpagetti

Det er min debut i zpagetti...... Jeg er tilfreds og er ret vild med det stærke gule farve (som desværre ikke er så stærk på billederne som i virkeligheden). 
Det er ret hårdt for hænderne at hækle med det temmelig tykke garn.
Opskriften har jeg fundet hos Camilla. Jeg har hæklet i dobbelt zpagetti og med en nål 12. Jeg har lært, at der er stor forskel på tykkelsen af zpagetti, da det er rester fra tekstilindustrien og det derfor kan variere.
Garnet og hæklenålen har jeg også købt af Camilla i hendes butik Yarnfreak.

Kurven har jo uendelige muligheder mht. indhold. Jeg tror måske jeg skal have mit garn heri, men det kan også bruges til f.eks. ugler eller en en katteseng (altså en rigtig kat) :-)

Jeg var rigtig bange for at jeg ikke havde nok garn, men det havde jeg så. Hvis du har forslag til hvad jeg skal bruge resterne til, så kom endelig med dem (resterne er det sidste lille billede).

torsdag den 11. april 2013

Garn er godt, meget garn er meget godt....

Det er bestemt ikke fordi jeg mangler ideér at gribe fat i, at jeg igen igen igen har hæklet disse tre ugler. Jeg fik for noget tid siden en bestilling og ind imellem de andre projekter jeg har igang, er det altså blevet til disse 3 styks. 
Farverne der er benyttet er sort, råhvid og petroliumsblå. Elsker sidstnævnte, og derfor har jeg også købt noget garn i den nuance. Spændende hvad det skal blive til (jeg ved det nu godt) :-)


Alle uger har samme størrelse, selvom det ikke ser sådan ud. 
(Igen min fotografiske evner er ikke så gode!)
Jeg har igen brugt HvadBierTænkers DIY.

Lækker lækker garn. 
Øverst Zpagetti i skøn gul farve. Jeg  er igang med et projekt.
Nederst uldgarn i petroliumsblå og råhvid.

mandag den 8. april 2013

Blogdesign....

....er bestemt ikke noget jeg er dygtigt til - og det bærer min blog temmelig meget præg af lige for tiden. Bær over med mig, jeg håber at jeg får rodet bod på det inden længe!

søndag den 7. april 2013

Penalhuse (makeuppung)

Det er længe siden, at jeg sidst har syet makeuppunge eller penalhuse, som den med muffins og den med bambier er. Jeg har selvfølgelig brugt mine fine nye side labels (hvad ellers), men det lykkes mig bare ikke at vende navnet den anden vej. Jeg ved ikke om min hjerne holdt pause, da jeg skulle sætte mærkerne i! 

Penalhusene er en bestilling fra min nabo, de har to børnebørn (piger), der starter i skole til sommer.Den sidste (den med svampe) smider jeg i shoppen.


Du kan finde min DIY på penalhusene/makeuppungen lige HER.

torsdag den 4. april 2013

Kan man få for mange mærker?

Nej, det tror jeg ikke man kan eller kan man?

Jeg er svær begejstret for mine nye side labels og derfor måtte jeg bare prøve dem samme aften som jeg modtog dem. Det blev der dette sæt junior sengetøj ud af. Hunde på den ene side og prikker på den anden side. Støvet grøn pipingbånd og et touch af neon pink. Jeg er selv ret vild med det (fuck janteloven, må man gerne sige det?)


Min begejstring for mine nye mærker ville ingen ende tage, så jeg sprættede lige lidt op i det sengetøj jeg vidste i dette indlæg og nu ser det sådan ud. Lige en tand mere prof. hvis jeg selv skal sige det.


tirsdag den 2. april 2013

Klik, klik og klik.....

Se hvad jeg har fået med posten.....

Side labels til mine syede kreationer.
Jeg synes selv der er flotte og glæder mig til at bruge dem.

Jeg har bestilt dem via etsy.com
Jeg synes det var lidt kringlet at bestille, men ByFonna's vejledning hjalp mig en del. 
Så mange tak for det Frøken Jonna :-)

mandag den 1. april 2013

Pakkelegs gave

Jeg meldte mig til pakkeleg hos Oline Art sidste år og nu blev min pakke endelig færdig.


Min pakke bestod af:
- En turkis nøgle garn
- En lille muffin
- Et sæt øreringe med perler
- Et penalhus/makeuppung/altmulig-andet-pung 
- To billeder med fugle, rammerne pyntet med små filtkugler.
- Også sidst men ikke mindst en lille hilsen med en perleugle udenpå

Jeg tror gaven faldt i god jord, Dorthe har i hvert fald lavet en indlæg om den. Se Dorthes indlæg her hvis du har lyst.