Sider

søndag den 27. januar 2013

Dåsemuffedisse....

Ja, det kaldte min far dette betræk til dåsen. 

Jeg må efterhånden bare indse, at jeg ikke er den store fotograf. Jeg kan simpelthen ikke gengive den neongule farve jeg har brugt til kanterne på billederne, så I må tage den som I ser den. Men kanterne er altså neongule i virkeligheden. 

Projektet var lige en overspringshandling, men jeg elsker bare at hækle noget forholdvis simpelt, så kan jeg nemlig lige hækle hvis der skulle blive 10 sekunder i overskud :-)


Opskriften kan findes i bogen "Home Made"

fredag den 25. januar 2013

Neongarn og kostumer

1) Neon garn (nyindkøbt), sort garn og hæklenål
2) Jeg er i gang med at hækle knopper - igen
3) Prøver at lave et Pippi kostume til fastelavn
4) Jeg har ikke pelset en hund. Dette er produktion af fastelavnskostume nr. 1  

tirsdag den 22. januar 2013

10 hurtige om mig

Øv, har desværre ingen billeder at vise idag :-)

Det er fordi jeg okser rundt med fastelavnskostumet....Pyha, det roder og der er ret meget rengøring, når jeg har haft gang i det. Forhåbentlig er jeg snart færdig.

I mellemtiden har jeg tænkt lidt over de der 10 ting om mig. Jeg hopper med på bølgen. Egentlig oprettede jeg min blog til kreative sager, udelukkende, men det er ligesom om at jeg alligevel er kommet lidt tættere på alle jer søde bloggere derude bag skærmene.

Here we go:

1) Jeg har store fødder, så store at de nemt fylder en str. 42 ud!

2) Jeg kan godt blive ret irriteret, over når specielt journalister ikke kan finde ud af at bruge ordene hans, hendes og sin rigtigt. Ja kald mig bare ordkløver!

3) Jeg havde min debut som ryger, da jeg var 9 år. Jeg røg i en kornmark sammen med min søster på 6 år. Jeg har ikke røget siden.

4) Jeg har engang haft brækket ryggen. Gud må ha' holdt hånde over mig, da jeg er sluppet uden mén.

5) Jeg er perfektionist, hvilket kan være ret irriterende, især når man kaster sig ud i nye kreative projekter.

6) Jeg arbejder i en sædbank, hvilket ofte leder til mange spændende samtaler eller folk der klapper i som en østers.

7) Jeg holder meget af dyr.

8) Jeg er altid én af de sidste, der overgiver mig til mode og trends. Jeg tænker altid, når et eller andet kommer på mode: "Det kommer jeg aldrig til at gå i".

9) Jeg hader overfladiske og selvfede folk.

10) Jeg er jyde (stammer fra Århus) bosiddende på øen i søen :-) - Jeg opholder mig på mit 11. år "herovre".

søndag den 20. januar 2013

Give Away

Jeg deltager selv i ret mange Give Aways, og jeg elsker de konkurrencer. Så nu synes jeg da lige, at det var på høje tid med en Give Away herfra.

Reglerne er nemme:

1 lod: fast læser + kommentar
3 lodder: fast læser + kommentar + link fra din egen blog

Jeg trækker en vinder fastelavnssøndag, som er den 10. februar.
Husk at skriv hvor mange lodder du deltager med.

Skal du være med?



Pist, jeg har endnu en Give Away i ærmet, så hold øje med min blog ;-)

lørdag den 19. januar 2013

Et lille tæppe

Et af mine igangværende projekter er blevet færdigt. En dukketæppe i granny stripes lavet af diverse bomuldsgarnrester. Dejligt at få brugt nogle rester og dukkerne, de kan altid bruge et ekstra tæppe.


Status er, at jeg nu kun har tre igangværende projekter.... Nå nej, fire.... ! Jeg gik i gang med endnu et i går aftens, men kun et lille ét :-)

onsdag den 16. januar 2013

Van Gogh?

Selvom julen er overstået for lang tid siden (vil nogle sige), så vil jeg gerne vise jer hvilke kunstnere der gemmer sig i mine børn. 
Hvem ved måske bliver de berømte en dag? (Måske ikke!)


mandag den 14. januar 2013

De kære børn

I weekenden fik jeg klippet og klistret lidt i Elias' fotobog eller barnets bog. Den består mest af billeder, men der er også små fortællinger og data som vægt, højde, m.m. 
Jeg er ufatteligt bagud med både Elias' men også Emilies. Jeg vil prøve at gøre en indsats for at komme lidt med igen. Lysten skal være der, det er det for tiden, men tiden skal også være der, det er nok den faktor jeg altid er begrænset af.
Jeg fik også lige lavet en hurtig gult kort med inspiration fra skønne blogland og maskingtape. Wupti!


søndag den 13. januar 2013

At opdrage sit barn til kreativitet

Denne weekend har bare stået på hygge herhjemme (udover vasketøj fra vores ferie, rengøring, indkøb m.m.).
Lørdag var Emilie og jeg i Panduro Hobby, jeg fik nemlig lige den idé, at vi skulle prøve at lege med krympeplast. Emilie er lige så inspireret i Panduro Hobby som jeg er, og det er jo skønt at se for sådan en krea-nørd som mig. "Mor, der er godt nok mange flotte ting herinde... Jeg ønsker mig den her til min fødselsdag" ....sagde hun med den største æske perler i hænderne (én hånd var ikke nok) :-)


Her er vores allerførste resultat af krympeplast. Tegningerne er søde, men jeg er nu ikke helt tilfreds med finish'en. Jeg tror jeg vil bruge ovnen næste gang. Der stod bag på plasten, at man kunne bruge en embosingvarmepistol (og sådan én har jeg), men hold da op, det er svært at styre krympeprocessen med sådan én. Derfor blev tegningen af huset også ret mærket (den har en streg i bunden, som kom, da jeg lige skulle rette de helt ud - Ups, men man skal jo øve sig.)

I dag spurgte Emilie, om ikke vi skulle lave det der krympe noget igen. En anden dag blev svaret og i stedet lavede vi figurer (vi nåede slet ikke dem alle i decembermåned fra Shanes julekaldener).

Læg lige mærke til den lyserødefarve på æggebakken (som musen er lavet af). Sådan nogle fine æggebakker har de i Norge, så vi behøvede slet ikke male den :-)
Pingvinen er lavet af en toiletrulle.

Emilie nyder tydeligvis at være kreativ ligesom sin mor :-)

Sidst men ikke mindst:
Jeg har været heldig igen. Jeg har vundet en billet (hos Rappedikke) til "Alt om håndarbejde" messen i Rødovrehallen d. 1. - 3. februar. 
Måske ses vi?

Fastelavn er på trapperne

Emilie er 5 år og i de sidste fire år har jeg haft et ønske om selv at sy en fastelavnsdragt til hende. Heldigvis blev det ikke til noget de første to år, der var hun nemlig syg til fastelavn. Faktisk er hun heller ikke nogen udklædningspige, men jeg er blev ret forelsket i noget meget skønt pels, som jeg nu har købt (til dyre penge) og planen er at lave en fin dragt til Elias. Gæt selv hvilken.
Emilie har set Pippi i lange baner på køreturen til og fra Norge (og i Norge), så hun vil gerne være Pippi. 
Der er vel ikke nogen der har en mønster liggende i str. 5-6 år på det foreklæde Pippi har på?

Også skal I da ikke snydes for et lille billede af mine skønne ungerne i Norefjell (Norge). Elias synes Emilies skihjelm var god at have på :-)








lørdag den 12. januar 2013

Lidt om afhængighed

Så har jeg endelig en lillebitte smule tid til igen at praktisere min afhængighed.... Ja, for efter næsten en uge uden adgang til internettet så er afhængigeden ved at melde sig (jeg er ked af at indrømme det, men sådan er det). 
Det gør det heller ikke nemmere at blogge, da jeg stadig ikke har fået styr på min computer og dermed stadig må låne mig frem (kærestens arbejdscomputer).

Vi havde en skøn tur til Norefjell i Norge. Tøsen havde en privat undervisningstime på ski hos en skilærer, og mor og far havde hver en dag (for sig selv) på ski. Skønt at være på ski igen, dog savnede jeg lidt selskab. Lillemanden på 2 år var desværre lidt for lille til at prøve ski endnu, så han kælkede.

Jeg har faktisk ikke været ret kreativ på ferien, da vi havde lånt en DVD-boks med "Lost". Så aftenerne gik med at se "Lost". Den kan anbefales. Jeg blev ret bidt af serien på 25 afsnit (ca. 18 timers underholdning!!!).



Igangværende projekter:

1) Sackboyen har jeg trævlet helt op. Jeg havde nemlig ikke helt forstået hvad glatstrik var.
2) Jeg har lavet én grydelap til ungernes legekøkken (forside/bagside) - nr. 2 er på projektplanen.
3) Mine granny stripes vokser stille og roligt (dukketæppe)
4) Mit første strikkeprojekt -vesten- er start klar til at blive syet sammen. 

lørdag den 5. januar 2013

Det skulle ha' været en bluse...

....men blev til en nederdel. Idioten (hende bag tasterne) havde klippet ærmerene forkert, og da det jo var en stofrest (herfra) havde jeg desværre ikke mere stof til at lave endnu et forsøg. Derfor måtte jeg tænke kreativt. Jeg klippede blusen over midt på, også var der lige nok til en nederdel. 
Jeg har sat kantebånd på nederst kant, resultatet er ikke helt optimalt. Satinstof falder tæt til kroppen, og med kantebånd af bomuld falder den lidt telt-agtig (det kan man se på billedet, hvor Emilie har den på). Jeg har dog ikke intentioner om at lave den om.
Symærket har jeg sat på et stykke afmålt kantebånd, som jeg så har syet på nederdelen. Det giver faktisk en meget fin effekt fremfor at symærket er syet direkte på stoffet.

Jeg har lavet en planlagt indlæg og er i udgivelsestidspunktet på vej til vinterferie i Norge :-) 


fredag den 4. januar 2013

Hæklede dåser....

... ja, det lyder måske lidt underligt. Men jeg har altså hæklet nogle dåser, eller i hvert fald beklædning til dem.
Jeg var så heldig at få opfyldt et af mine julegaveønsker, nemlig bogen "Home Made". Deri fandt jeg idéen og opskriften til den store dåse - hækling med knopper.  
Mønstret på den lille dåse har jeg længe haft øje for i blogland, men har ikke kunnet finde en opskrift, så jeg måtte prøve mig frem, og det blev op til flere forsøg før både mønster og beklædning var nogenlunde. Jeg er ikke helt tilfreds, men det kan gå an.


Jeg er igang med at pakke. Pakke til en uge til Norge med kæresten min og vores to unger. Vi tager afsted i morgen. Det bliver nok ikke til så meget ski, men måske lidt. Elias (2 år) er stadig for lille til at komme på skiskole, men vi har hyret en privat skiinstruktør til Emilie (5 år). Jeg og Mads (kæresten) har været på skiferie før, men det er efterhånden en del år siden (før vi blev forældre).
Det betyder derfor også, at der den næste uges tid bliver lidt stille her på bloggen, men jeg vender frygtelig tilbage i uge 3.

onsdag den 2. januar 2013

Fly, sløjfe og bagning

Lige et par billeder af feriens kreativiteter. Jeg har flere færdige og igangværende projeketer, dem må I vente med at se til senere.



Jeg fik med nød og næppe sløjfen færdig til Emilie til nytårsaften.
Jeg startede så også samme dag og havde samtid gang i at bage kransekage.
Jeg har brugt Puks DIY, som du kan finde her.



Mens vi var hos mine forældre i julen, blev jeg færdig med det tidligere omtalte hæklede fly. Opskriften kan du få gratis af Lene, se hendes blog her.


Kransekage, en kreativ Emilie med limpistol og spøgelseskager.
(Emilie synes de skulle have mund også, så det fik de)

tirsdag den 1. januar 2013

2013 - Kom bare an :-)

Først rigtig godt nytår - håber I alle er kommet godt ind i det med både øjne og fingre i behold. Det ville jo være en katastrofe for et kreativt menneske at miste øjne og fingre :-)

Min lille bandit (Elias) har skubbet computeren på gulvet og det kunne den ikke li´, så nu er jeg ret amputeret. Jeg kan ikke få lov til meget på denne "låne" pc. Meget fustrerende, for jeg har masser af ting jeg gerne vil vise jer. Jeg håber min egen pc kan fixes HURTIGT.

I får lige en uredigeret billede af det mindste stjernefrø med en stjernekaster fra Nytårsaften.