Sider

fredag den 30. november 2012

En lille gave, en halv stjerne og julehalløj

Så er det sørme snart december, meget snart. Det bliver en dejlig weekend (håber jeg). Jeg har planer om en masse julebeskæftigelser. 
Pynte op til jul, give adventsgaver, bage pebernødder, på julemarked og købe juletræ. 

Også til noget meget mere alvorligt. Jeg mangler en stump garn til at færdiggøre min halve stjerne. Ja, jeg ved jo ikke engang hvad farven hedder, men det er fra bomuld fra Hjertegarn og i mine øjne er farven lysegul. Er der nogen der har en lille rest som jeg må købe? 

Jeg fik lige en idé i går aftes, da jeg skulle skrive et lille kort til en skøn blogger (som også får gaven). Jeg har rundt omkring set de her hæklede kanter på diverse mærkater, så jeg tænkte jeg, at jeg da lige skulle prøve at hækle på papir. Jeg synes egentlig det giver en ganske fin effekt og et ret anderledes kort. Også er det jo temmelig nemt. Det er ikke sidste gang I har set den slags hækling fra mig :-)

I går var vi også til juletamtam i institutionen. Ja, vi fik da produceret lidt julesager. En fin dekoration med lys, to appelsiner med nelliker og min kære kæreste fik startet på en guirlande, som han har tænkt sig at fortsætte i weekenden. Vildt nok for én der ellers aldrig er kreativ.


torsdag den 29. november 2012

En lille oprydnings Give Away

Jeg har været ved at gennemgå mine mange krea-ting, primært i klippe-klistre genren. Det er der blevet en lille Give Away ud af.


Der er bl.a. filt blomster, porcelænstusher, tape, bånd, skum-papir, klistermærker, mønstre papir, glasbilleder og stik-ud-figurer.

Hvis du vil være med, deltager du således:

1. lod: Smid en kommentar
2 lodder: Fast læser + kommentar
5 lodder: Fast læser + kommentar + link til min Give Away fra din egen blog

Vinderen trækkes på Luciadag d. 13. dec.

Håber du har lyst til at deltage.

NB: Jeg har en lille trøstepræmie i ærmet, så der bliver trukket to vindere.

onsdag den 28. november 2012

På min ønskeseddel står....

..... denne skønne kjole fra ByPuffy.com. Hvad ønsker du dig til jul?

AJ.117 project: Kit long crew kjole i sort/stonewash

tirsdag den 27. november 2012

Flettede stjerner og lidt til

Hvad weekenden bød på af kreativitet......

Flettede stjerner, strikketøj (jeg kommer længere og længere), stempelkunst, som blev til julekort (har flere i vente) og maling med børnene.

mandag den 26. november 2012

Byttehandel part two

Så modtog Mette endelig sin pakke. Vildt at der går fem dage i stedet for én dag, fordi den bliver sendt som en pakke og ikke et brev (sendte én anden pakke den samme dag, men den ankom dagen efter hos modtager - Nå, nok om det!)

Her er hvad min byttehandel indeholdt:


søndag den 25. november 2012

En sjov krea julekalender...

....måske noget for dig og dine børn? 

Shane Brox er kreamanden over alle kreamænd, hvilket nok ikke er en kunst i sig selv, dem findes der ikke forfærdenlig mange af. Han er imponerende dygtig til at lave alverdens ting ud af skrald og mere eller mindre ingenting.

Du kan købe julekalenderkufferten i Panduro Hobby for 220 kr. Og hvis du ikke har en limpistol (det skal man bruge), så er der en rabatkupon i kufferten på 50% til sådan én. 
Jeg kunne ikke finde min, så jeg troede jeg havde smidt den væk, men da jeg så kom hjem fandt jeg den i en hengemt kreakasse, så nu har jeg to.


lørdag den 24. november 2012

Byttehandel part one

Jeg og Mette med bloggen SmallStar har indgået en byttehandel. Jeg har modtaget min del, og jeg er bare så glad for den. Mine unger ser så fine ud i Mettes skønne tøj.
Med i byttehandlen var også en mønster til de skønne baggybukser med klap.
Min pakke er på vej til Mette, så derfor må I vente lidt endnu med at se "part two". 
Blogland er fantastisk!
Jeg runder forhåbentlig snart de magiske 100 læsere, og i den forbindelse har jeg en lille Give Away i ærmet. 


torsdag den 22. november 2012

Hjælp søges....

Pyhaaa.....! Fik en opringning af min chef søndag (midt i Forbrydelsen) og siden da har jeg arbejdet og arbejdet.... og derfor har der været stilstand her på bloggen. Jeg glæder mig til jeg igen har tid til at være kreativ.
Inden opringningen fik jeg lige syet kantebånd på den ene hagespæk, som jeg tidligere vidste.

MEN jeg har et problem, som jeg har stødt på mange gange. Når jeg skal stikke kantebåndet på, så får jeg ikke fat i kanten på bagsiden. Derfor blev jeg nødtil at sy to stikninger. Ikke optimalt eller den pæneste løsning. Hvad gør jeg forkert?

Jeg har ikke lavet en lukning endnu. Jeg overvejer om velcro eller trykknap. Jeg er åben for forslag - nogle andre idéer?

mandag den 19. november 2012

Gaver til børnene

Så er mine gaver til de indlagte børn produceret og pakket ind i cellofan. Nu skal jeg bare lige have dem sendt til Mette.

Hvis du vil være med, kan du stadig nå det. Læs mere på Mettes blog.


Jeg vil skænke de indlagte børn en tanke juleaften og håber mine gaver vil falde i god jord.

søndag den 18. november 2012

Vinderen er.....

Så er vinderen på min første Give Away fundet. Dejligt at der er så mange, der har deltaget.





Vinderen blev Mette med bloggen SmallStar. Hvis du ikke kender bloggen, så er den helt sikkert et besøg værd, Mette laver noget virkelig flotte ting, så flotte at jeg har indgået en byttehandel med Mette.



lørdag den 17. november 2012

Lidt er bedre end ingenting

Jeg ved ikke med jer, men jeg får altså bare slet ikke tid til at lave noget kreativt i weekenderne, i hvert fald ikke i ungernes vågne timer. Men heldigvis er der også aftner og det er her jeg producerer ALT hvad jeg får fra hånden. Jeg har SÅ mange projekter jeg gerne vil udfører, men jeg mangler altså virkelig mange timer hertil.
Nåh, men det kan man jo ikke lave om på.
Jeg har fået klippet til et par hagesmække og i dag har Emilie lavet gaver til sine farbrødre (som hun skal se i morgen). Fine tegninger, som blev pakket fint ind i julepapir.



torsdag den 15. november 2012

Du kan stadig nå at være med

Hvis du ikke allerede har deltaget, så kan du stadig nå at være med i kapløbet om Bæveren Birger. Jeg trækker en vinder på søndag d. 18. november. Læs mere her.

onsdag den 14. november 2012

Oups....

Var lige et smut i Stof 2000, skulle bare lige have en enkelt lynlås på 30 cm, men så faldt jeg lige over disse rester....


Det grøn/brune er fløj. Det gule med æblerne er en lille rest voksdug. Det gråmønstret er satin. 
Jeg ved godt hvad jeg skal bruge det grøn/brune og det med æbler til. Det mønstret satin synes jeg er så fint, og jeg har overvejet at lave en nederdel til Emilie. På den anden side, så har hun så mange nederdele. 
Har du nogle idéer til, hvad skal jeg lave af 0,5 meter satin? 

tirsdag den 13. november 2012

Strikketøjet

Ja ja, hvem havde regner med at jeg kunne strikke? Jeg strikke godt nok ikke så hurtig som jeg hækler, men man skal vel også lige ind i en rytme. Min venstre hånd er utrolig passiv. 
Jeg synes ikke rigtig strikketøjet ligner billedet på opskriften, men jeg tror jeg gør det rigtigt. Vi får se!



Ja, også har jeg indgået en byttehandel med en skøn og meget dygtig blogger. Det kommer der mere om på et senere tidspunkt. Her er lige et lille smugkig på én af tingene i min byttehandel.


søndag den 11. november 2012

Min debut

Som om jeg ikke havde projekter nok i forvejen, heldigvis af den kreative slags, så er jeg kastet mig over endnu et. Jeg vil lære at strikke.... altså efter opskrift. Jeg blev inspireret af Line som begejstret lavede et indlæg om en begynderopskrift på en babyvest. Så det er jeg altså gået i gang med.

For 67 kroner og 50 øre købte jeg følgende i Panduro. Garnet er super lækkert. Dejligt blødt.


lørdag den 10. november 2012

Jeg elsker Blogland

I dag var der en stor kuvert til mig i postkassen. Det var fra søde søde Anja. Anja har bloggen KakTusser og hvis du ikke kender den, så skal du helt sikkert lægge et besøg forbi. Hun laver rigtig mange flotte sager.
Tusind tak Anja. 


torsdag den 8. november 2012

Padde gave

Det rimer - næsten :-)
Så er én af mine gaver til et indlagt barn færdigt. En stor og en lille skildpadde. Pudsigt nok gik jeg igang med at kreerer dem på Rigshospitaltet mens min datter lå i fuld narkose. 
Jeg håber de vil falde i god jord hos et barn derude i Danmark. 


onsdag den 7. november 2012

Glæden er stor

Jeg har sådan glædet mig til at skulle sy disse drengebukser. Det er ikke så ofte jeg syr tøj til knægten, men de her har jeg haft i hovedet længe. 
Brunt fløjstof med hjemmelavet pipingbånd til lommekanterne. Jo jo!
Jeg synes selv godt om resultater, men jeg har endnu ikke prøvet dem på knægten. Håber de sidder som fod i hose (som man siger).
Binemor kæmpe tak. De er lavet af dit grundmønster :-)


tirsdag den 6. november 2012

En god sag

Køb et dejlig blødt tøjdyr, måske en julegave til én du holder af. Herved er DU med til at hjælpe børn i verden med at få en uddannelse.

Ikea donerer igen i år 1 euro pr. solgt tøjdyr til uddannelse af børn.
Du kan læse mere HER

Jeg synes det er en god sag og vil helt sikkert købe nogle tøjdyr til julegaver.


mandag den 5. november 2012

En tur i Ikea

Var en tur i Ikea i fredags. Min far havde fødselsdag, så jeg skulle bare lige købe en fødselsdagsgave. Jeg faldt lige over disse to metervarer, og dem blev jeg nødt til at købe.
Det med øjnene var faktisk noget jeg ledte efter sidst jeg var på indkøb i selv samme butik, men fandt det bare ikke. Jeg tror jeg vil lave en pude med pipingbånd, og måske også en opbevarings-dims (ved ikke lige hvad det kaldes) man kan hænge op på væggen, på døren eller måske i bilen.
Det prikkede stof er voksdugstof og det skal jeg prøve at lave en hagesmæk af. 


søndag den 4. november 2012

Lidt til damerne eller dem med meget hår

Små små og meget overkommelige projekter. Det tog dog mig meget lang tid at få monteret især sommerfuglen, men nu er det gjort. 
Alle tre er gaver, det ene hjerteelastik er til Emilie, men stadig en lille gave :-)


Gry har lavet en rigtig nem og fin DIY på hvordan du laver sommerfugleelastikken.
Opskriften på det hæklede hjerte har jeg fundet her.



lørdag den 3. november 2012

Nu igen

"Nu igen" tænker I måske nok. "Ja nu igen". Jeg har endnu engang hæklet en ugle og selvom jeg snart kan opskriften i hovedet, så skimter jeg til den nu og da. Jeg har jeg fundet opskriften her og den er super let at læse.

Emilie spurgte: "Mor er den til mig? For mor, jeg har jo ikke sådan én."
"Øhhh nej, for du har 10 andre hæklede dyr, som du sjældent leger med".
Det sagde jeg ikke, men tænkte det. Hun har selvfølgelig fået den. Havde egentlig i tankerne, at det skulle være en julegave til et indlagt barn, men jeg må igang med én mere. 

Jeg synes faktisk den er meget sød i alle de farver.

fredag den 2. november 2012

Pingviner

For noget tid siden, ja faktisk er det nok et år siden, hæklede jeg en pingvin (den blå). Jeg fandt opskriften hos denne blogger. Jeg gik straks herefter igang med den lille pingvin, men så var det ligesom om, der kom andre og mere spændende projekter indover.
Nå men i hvert fald blev jeg i går færdig med den lille pingvin også. Synes lige I skulle se den.

Næbene på de to pingviner er ikke ens, jeg synes garnnæbet (den lille) fungere bedst. Det andet er lavet i filt.